Indhold
- Oprindelse og historie
- Oprindelsen
- Samlerstadiet
- Nogle konceptuelle fremskridt
- XIX århundrede
- Det 20. århundrede og den nye arkæologi
- Hvad studerer arkæologi? (Studieobjekt)
- Filialer af arkæologi
- Forhistorisk arkæologi
- Historisk arkæologi
- Industriel arkæologi
- Etnoarkeologi
- Klassisk arkæologi
- Miljøarkæologi
- Eksperimentel arkæologi
- Arkæologi under vand
- Arkæologi af kulturressourceforvaltning
- Betydningen for samfundet
- Metoder og teknikker anvendt i arkæologi
- Værktøj og udstyr
- Kortlægning og kortlægningsteknikker
- Radiocarbon eller Carbon-14 dating
- Hvad gør en arkæolog?
- Formulering af det problem, der skal undersøges, og hypotesen, der skal testes
- Kortlægning og evaluering af overfladen
- Dataindsamling og registrering
- Laboratorium og konservering
- Fortolkning
- Offentliggørelse
- Referencer
Det arkæologi Det er disciplinen, der studerer menneskers gruppers adfærd, adfærd og overbevisning gennem undersøgelsen af de materielle rester, som mennesket har efterladt over tid.
Disse materialer, som arkæologer undersøger, har forskellige former og størrelser; De kan være fra små genstande som lerpotter eller pilespidser til store bygninger som pyramider, broer og templer.
Fordi alderen på menneskeskabte objekter og strukturer går tabt i tide, har arkæologi perfektioneret en lang række metoder til at komme sig, studere og analysere dem. Af denne grund har den vedtaget teknikker og teorier fra andre discipliner; Det har også udviklet sine egne teoretiske baser og metoder.
Som konklusion kan det fastslås, at arkæologi har en bred tidslinje, der udgør dens margen for undersøgelse og analyse; Dette dækker fra begyndelsen af menneskelivet til i dag.
Oprindelse og historie
I øjeblikket er arkæologi en meget veludviklet disciplin, men kritisk viden om dens historie er ikke særlig lang. Dette skyldes den lille interesse, som forskere har udviklet i historien om denne disciplin og dens processer.
Derfor bekræfter flere forfattere, at trods det faktum, at den moderne arkæologi er cirka 150 år gammel, er den sande historiske overvejelse om denne gren af viden kun resultatet af de sidste tre årtier.
Oprindelsen
Grundlaget for arkæologi stammer fra menneskets behov for at kende hans oprindelse. I denne henseende troede mange gamle kulturer - såsom græsk, egyptisk og mesoamerikansk - at menneskeheden var titusindvis af år gammel.
Imidlertid var disse overbevisninger baseret på myter, der gav guderne skabelsen af verden og menneskeheden. På den anden side blev den eneste henvisning til menneskets oprindelse i middelalderens Europa fundet i skriftlige dokumenter såsom Bibelen.
Senere, i det syttende århundrede, blev forsøg på at kende tidspunktet for menneskelig skabelse afsluttet med den berømte beregning foretaget af den irske ærkebiskop James Ussher (1581-1656), som ifølge de oplysninger, der blev leveret af bibelske skrifter, fastslog, at verden var oprettet ved middagstid den 23. oktober 4004 f.Kr.
Samlerstadiet
I middelalderen og renæssancen samlede aristokratiske familier og konger gamle kunstværker og artefakter simpelthen af nysgerrighed eller magt.
Senere, med det formål at øge samlingerne, blev der foretaget store udflugter til de steder, hvor disse objekter muligvis var. Således blev byerne Herculaneum (1738) og Pompeji (1748) opdaget.
Disse fund blev, selvom de var meget vigtige, ikke udtømmende forklaret på det tidspunkt af disciplinerne.
Nogle konceptuelle fremskridt
Et af værkerne, der hjalp til med at søge efter nye veje til viden til arkæologi, blev udført af den danske naturforsker Niels Stensen (1638-1686), der i 1669 tegnede den første geologiske profil, hvor ideen om tidsmæssighed var legemliggjort i superpositionen af disse lag.
Ligeledes fandt en af de første anvendelser af begrebet tidsmæssighed sted i 1797, da briterne John Frere (1740-1807) i et stenbrud i Hoxne (Suffolk, England) opdagede en række stenværktøjer, der tilhører det nedre paleolithiske.
XIX århundrede
Det var først i det 19. århundrede, at arkæologi som en disciplin begyndte at vedtage videnskabelig metode i sin forskning og analyse.
På dette tidspunkt bestemte værkerne af Christian J.Thomsen (1788-1865) eksistensen af de tre tidsalder i menneskehedens historie, disse er stenalderen, bronzealderen og jernalderen. Med denne teori blev eksistensen af tidsperioder i menneskehedens udvikling fastslået.
I slutningen af dette århundrede formåede arkæologi at tilpasse sig som en disciplin; arkæologens figur blev professionel, og resultaterne begyndte at blive videnskabeligt dokumenteret.
Det 20. århundrede og den nye arkæologi
I det 20. århundrede, hvad der er kendt som den nye arkæologi, med en meget kritisk holdning til de hidtil anvendte procedurer og fortolkninger. I øjeblikket rejser de nye arkæologer behovet for en dyb og kritisk gennemgang af arkeologiens art og praksis.
Hvad studerer arkæologi? (Studieobjekt)
Arkæologi er et felt med praktisk handling, der analyserer - fra materialitet og over tid - menneskelige samfund og samfund sammen med deres miljømæssige sammenhæng. Dette indebærer undersøgelse og bevarelse af denne væsentlighed, der bestemmer dualiteten af dens praksis.
Derfor er arkæologi præget af sin tidsmæssige dimension, der gør det muligt at arbejde og undersøge alle menneskelige perioder uden forskel. Dens undersøgelse spænder fra forhistorisk, klassisk og middelalderlig arkæologi til historisk arkæologi og nutidens arkæologi.
Filialer af arkæologi
Der er mange grene af arkæologi, hvoraf nogle overlapper hinanden.
Forhistorisk arkæologi
Studer menneskehedens materielle optegnelser i perioderne før opfindelsen af skrivning.
Historisk arkæologi
Undersøg skrivningsformerne og optegnelserne over tidligere kulturer. Af denne grund analyserer den menneskers hverdag; det er en forening mellem historie og antropologi, hvorigennem arkæologen søger at kende de menneskelige processer og skikke, der stammer fra nutidens samfund.
Industriel arkæologi
Undersøg bygningerne og levningerne fra perioden efter den industrielle revolution.
Etnoarkeologi
Analyser fortiden gennem nutiden. Det vil sige, denne disciplin studerer de nuværende levende grupper af jæger-samlere i regioner som Australien og Centralafrika og registrerer, hvordan de organiserer, opfører sig og bruger genstande og redskaber.
På denne måde kan moderne adfærdsanalyse hjælpe med at afsløre fortidens skikke og adfærd.
Klassisk arkæologi
Undersøg gamle græske og romerske civilisationer. Denne disciplin omfatter det græske imperium, det romerske imperium og overgangen mellem de to (den græsk-romerske periode). På samme måde er egyptisk arkæologi og mesoamerikansk arkæologi opstået, afhængigt af de undersøgte menneskelige grupper.
Miljøarkæologi
Det er undersøgelsen af de miljømæssige forhold, der eksisterede, da de forskellige civilisationer udviklede sig.
Eksperimentel arkæologi
Det er studiet og genopbygningen af de teknikker og processer, der tidligere har været brugt til at skabe objekter, kunst og arkitekturer.
Arkæologi under vand
Denne disciplin analyserer resterne af materialer, der findes under vand på grund af skibsvrag eller oversvømmelser. Undervandsarkæologi bruger specielle teknikker og sofistikeret dykkerudstyr til at udføre disse undersøgelser.
Arkæologi af kulturressourceforvaltning
Evaluer arkæologiske rester fundet på byggepladser. På denne måde registreres kritisk information, og det arkæologiske fund bevares, før stedet ødelægges eller dækkes.
Betydningen for samfundet
Arkæologi leverer historisk viden om alle samfund og deres medlemmer; derfor viser det os fremskridtene og resultaterne med menneskelige kulturer i alle tider og rum.
Ligeledes beskytter, bevarer og præsenterer arkæologi den menneskelige fortids materielle fortid, således at hvad menneskeheden er i dag defineres i fundene og analyserne af arkæologi.
På den anden side bruges arkæologisk viden af forskere i området til at understøtte eller forbinde efterfølgende analyser. Imidlertid gør mange forfattere opmærksom på den korrekte anvendelse af denne viden i arkæologiske fortællinger.
Kort sagt producerer arkæologi, der studerer fortidens menneskelige grupper, historisk viden, der tjener nutidens menneskehed til at forstå deres nuværende praksis og fremtidens udfordringer.
Metoder og teknikker anvendt i arkæologi
I dag er der en bred vifte af metoder og tilgange, der har haft en positiv indflydelse på procedurerne for indsamling og fortolkning af arkæologi.
Værktøj og udstyr
Arkæologer bruger en bred vifte af udstyr, værktøjer og teknikker. Nogle er skabt specielt til arkæologi, og andre er lånt fra andre discipliner. Almindelige arkæologiske værktøjer inkluderer skovle og murske til fjernelse af snavs, børster og kost, containere til transport af snavs og sigter.
Til de mest sarte udgravninger bruger arkæologer små, fine redskaber. Mens arbejdet udføres i større målestok, bruges gravemaskiner kun til at fjerne det øverste lag af jorden.
Kortlægning og kortlægningsteknikker
Ved hjælp af billeder fra satellitter, rumfærger og fly identificerer arkæologer overfladens typologi; mens geofysiske efterforskningsværktøjer - såsom penetrationsmagnetometre og radarer - bruges til at evaluere undergrundens egenskaber.
I dag bruges elektroniske enheder også til at lave kort over et bestemt område.
Radiocarbon eller Carbon-14 dating
I 1947 viste Willard Libby, at organisk materiale udsender visse niveauer af radioaktivitet. Dette sker, fordi kulstof-14 i atmosfæren kombineres med ilt til dannelse af kuldioxid (CO2), som inkorporeres af planter under fotosyntese og derefter passerer ind i fødekæden.
På denne måde, når et levende væsen dør, stopper det med at assimilere kulstof-14, hvilket mindsker isotopmængden over tid. Ved hjælp af denne viden var Libby i stand til at datere forskellige prøver med succes.
Den vigtigste anvendelse af carbon-14-datering er i arkæologi. Teknikken består i at måle strålingen fra en prøve; Dette giver det nuværende niveau af kulstof-14 henfald. Derefter beregnes prøveens alder ved hjælp af en formel.
Hvad gør en arkæolog?
I dag bruger arkæologi den videnskabelige metode til at udføre sin forskning. Dette er trinene, der skal følges under en arkæologisk undersøgelse:
Formulering af det problem, der skal undersøges, og hypotesen, der skal testes
Inden undersøgelser og udgravninger foretages, betragter arkæologer problemet som løst og formulerer hypotesen. Med andre ord overvejer de grunden til at gennemføre undersøgelsen. Dette foregående trin understøttes af en søgning efter information, der tjener til at strukturere hele metodens ramme for forskningen.
De nødvendige oplysninger leveres af myter og historier, historiske rapporter, gamle kort, landmænds redegørelser for fund i deres felter, satellitfotografier, der viser ikke-synlige skemaer, og resultaterne af detekteringsmetoder under jorden.
Kortlægning og evaluering af overfladen
De steder, der er identificeret gennem indsamlingen af oplysningerne, er tegnet på et kort. Disse kort udgør det første resultat eller registrering under den arkæologiske undersøgelse.
Arkæologerne vurderer og registrerer derefter det arkæologiske sted med stor nøjagtighed. Denne proces udføres for at beskytte hele sammenhængen mellem objekter og strukturer.
Webstedet er opdelt i firkanter for at lette placeringen af hver opdagelse, og der oprettes et detaljeret diagram over webstedet. Derefter etableres et let identificerbart referencepunkt i en kendt højde.
På denne måde er genstandene i hver firkant placeret lodret - i forhold til referencepunktet - og vandret i henhold til siderne af firkanten og strukturer.
Dataindsamling og registrering
På dette stadium analyseres og undersøges objekter, strukturer og det fysiske miljø, hvor de findes. For at gøre dette bliver de fotograferet, tegnet og detaljerede notater taget; Ændringer i jordtekstur, farve, tæthed og endda lugt bemærkes også.
Det snavs, der fjernes fra objektet, sigtes for at genvinde andre vigtige elementer såsom frø, små knogler eller andre elementer. Disse fund som et resultat af sigtning registreres også i detaljer.
Laboratorium og konservering
Gamle genstande, der findes under jorden eller under vandet, skal behandles korrekt, når de udsættes for luft. Dette arbejde udføres af kompetente specialister.
Generelt udføres bevaring i et laboratorium, og processen består i rengøring, stabilisering og en komplet analyse af det arkæologiske fund. Imidlertid begynder bevaringsprocessen undertiden (og afhængigt af genstandenes tilstand) i marken og slutter i laboratoriet.
Fortolkning
På dette stadium fortolker arkæologen fundene og forsøger at forklare stedets historiske proces. Specialister angiver, at denne fortolkning altid er ufuldstændig, fordi den komplette registrering aldrig opnås. Af denne grund vurderer arkæologen, hvad han får, reflekterer over, hvad der mangler, og udvikler en teori om, hvad der skete.
Offentliggørelse
Slutresultatet af enhver videnskabelig proces er offentliggørelsen af resultaterne, kortene og fotografierne sammen med en fortolkning. Denne publikation skal være nøjagtig og detaljeret, så andre forskere kan bruge den som grundlag for deres forskning.
Referencer
- Morgado, A., García, D., García-Franco A. (2017). Arkæologi, videnskab og praktisk handling. Et libertarisk perspektiv. Hentet den 6. februar 2020 fra: researchgate.net
- Canosa, J (2014). Arkæologi: Til hvad, for hvem, hvordan og hvorfor. Hentet den 6. februar 2020 fra: ucm.es
- Stanish, C. (2008). Forklaring i arkæologi. Hentet den 7. februar 2020 fra: researchgate.net
- Drewet, P. (1999). Feltarkæologi: En introduktion. Hentet den 8. februar 2020 fra: archeology.ru
- Arkæologi: nøglebegreberne. (2005). Hentet den 8. februar 2020 fra: files.wor
- Ariza-Mateos, A., Briones, C., Perales, C., Domingo, E., & Gómez, J. (2019).Arkæologi af kodende RNA. Hentet den 7. februar 2020 fra: nlm.nih.gov
- Martos, L. (2016) Arkæologi: genopbygning af kultur. Hentet den 6. februar 2020 fra: amc.edu.mx
