The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20100525172351/http://www.roennebech.dk:80/www_fredericiashistorie/html/fredericia/artikler/Grevens_fejde.html
DANMARKS HISTORIE

Artikler om begivenheder der knytter sig til Danmarks historie.

Samlet af Erik F. Rønnebech

GREVENS FEJDE

1534 - 1536

Da Frederik I var d�d, skulle rigsr�det skulle v�lge en ny konge blandt hans s�nner. Det kunne de ikke enes om, idet den del af den sj�llandske og sk�nske adel der var katolsksindede, sammen med bl.a. byerne K�benhavn og Malm�, ville have den f�ngslede Chr. II l�sladt og genindsat p� tronen, bl.a fordi han var katolik.

Den anden kandidat var Frederik I's eneste myndige s�n, Hertug Christian af Gottorp, der var overbevist lutheraner. Han blev st�ttet af den protestantiske jyske adel, der proklamerede ham som ny konge under navnet Christian III.

Det f�rte til at Chr. II tilh�ngerne startede et opr�r mod de jyske adelsm�nd. Grev Christoffer satte sig i spidsen for opr�ret og fik st�tte fra L�beck, samt oldenburgske og mecklenburgske tropper. Det lykkedes desuden Christopher at opildne b�nderne i Vensyssel og N�rrejylland til at sl� sig sammen med ham, og g�re opr�r mod de jyske adelsm�nd. I spidsen for bondeopr�ret stod kaperkaptajn skipper Clement, der herefter, sammen med bondeh�ren, for h�rgende rundt i Nord og Vestjylland, efterladende sig et spor af afbr�ndte og udplyndrede slotte og herreg�rde. Bl.a. gik det ud over H�nborg slot og ladeg�rden.
En adelsh�r anf�rt af Niels Brock og Holger Rosenkrantz blev sendt mod bondeh�ren for at stoppe den, men led nederlag i slaget ved Svenstrup den 15. oktober.
Det lykkedes imidlertid den nyudn�vnte konge at tvinge L�beck til at slutte fred, og han fik derved frigjort en masse soldater, som han nu kunne s�tte ind mod bondeh�ren. I spidsen for kongens h�r stod Johan Rantzau, der efterh�nden fik drevet bondeh�ren tilbage til deres base i �lborg, hvor den forskansede sig bag byens volde.
Den 18. december stormede Rantzaus h�r byen, der ikke kunne holde stand. I forbindelse med stormen menes det, at mindst 2.000 mistede livet.
Det lykkedes skipper Clement at undslippe h�rdt s�ret, men et par dage efter gendkendtes han af en bonde i Storvorde, der angav ham til Rantzau. Han blev fanget, f�ngslet og siden d�mt til d�den ved rettertinget i Viborg. Han henrettedes i 1536.
Da Rantzau havde renset Jylland for opr�rere, begav han sig mod Fyn, hvor han den 11. juni 1535 slog grev Christoffers h�r i slaget ved �ksnebjerg.
Opr�ret var dog ikke endelig afsluttet, idet b�de K�benhavn og Malm� holdt stand og blev belejret i mange m�neder. I 1536 m�tte de belejrede overgive sig, og dermed var Grevens Fejde slut og Chr. III sad sikkert p� Danmarks trone.

Tilbage Forsiden

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 7594 3232