|
| ( 22.06.2002 ) |
|
| ( 22.06.2002 ) |
|
|
Den Danske Brigade "DANFORCE" Sverige 1943-45 |
|
|
 Top niveau  Historiske data
Forfatter: Danforce |
Publiseret dato: 22.06.2002 09:19 |
Baggrunden: Tiden før og efter 29. august 1943
Fra 9. april 1940 og indtil sommeren 1943 havde danskerne levet relativt ubekymret i lyset af den såkaldte samarbejdspolitik, hvor tyskerne stort set havde overladt til den danske regering selv at administrere indenrigs. |
Situationen skærpedes imidlertid, efterhånden som tiden gik. Hele hæren blev forvist fra Jylland og flåden var optaget af minestrygning i de indre danske farvande. Værnemagten levede i en evig frygt for allieret invasion i Jylland og begyndte så småt at blive besværet af sabotage.
I løbet af sommeren 43 voksede modsætningerne mellem befolkningen og besættelsesmagten. Dette kom til udtryk gennem en voksende sabotage, strejker, slagsmål og chikane overfor nazister og værnemagere.
I august bredte urolighederne sig og et folkeligt oprør var antændt. Endelig blev den danske regering den 28. august stillet over for et ultimatum, som ikke kunne accepteres og resultatet blev, at regeringen gik af.
Tidligt om morgenen den 29. august gik tyskerne til angreb på hæren og flåden. Der blev kæmpet mange steder og ialt 24 danske soldater faldt og 40 såredes.
Efter ordre fra flådens chef, viceadmiral A. H. Vedel lykkedes det for 13 danske krigsfartøjer at undslippe til Sverige, medens ca. 30 - herunder de største - blev sænket. Billedet fra Holmen med de sænkede skibe gik verdenspressen rundt.
 |
| Peder Skram |
Her ses det sænkede artilleriskib Peder Skram ved Nyholms kran den 29. august 1943.
Vi havde omsider valgt side og sagt endeligt nej til samarbejdspolitikken. Tyskerne indførte nu undtagelsestilstand i en periode, og det såkaldte departementschefsstyre trådte i kraft.
I Septemper oprettedes Danmarks Frihedsråd under ledelse af Frode Jacobsen. Den 29. august blev også spiren til Brigadens oprettelse i Sverige. Generalløjtnant Ebbe Gørtz, der var interneret på Marienlyst ved Helsingør sammen med en række officerer, gav her i forståelse med nogle af politikerne, de første ordrer til, at et antal officerer på et nærmere angivet tidspunkt skulle "rejse" til Sverige med det formål, at være med til at oprette en dansk bevæbnet styrke. For søværnets vedkommende bad viceadmiral Vedel ligeledes et antal officerer om at rejse til Sverige for at assistere ved Brigadens oprettelse. De pågældende officere blev sendt over i små hold som "eskorte" for jødiske flygtninge, som blev sejlet over i en fiskekutter, ejet af Marineministeriet og bemandet med to søofficerer.
I månederne efter den 29. august 1943 førtes en række forhandlinger i Danmark, England og Sverige, og bl.a. fra den 11. november mellem generalmajor K. Knudtzon - der var ankommet til Sverige - og den svenske överbefälhavere general O.G.Thörnell.
Forhandlingerne førte til, at den svenske regering den 3. december 1943 gav tilladelse til uddannelse af danske polititropper i et antal af foreløbig 500 mand i en lejr ved Sofielund i Småland. Det var så langt svenskerne kunne gå af hensyn til deres neutralitetspolitk.
I løbet af 1944 hvor tyskerne blev trængt mere og mere i Italien og Rusland samt efter invasionen 6. juni i Normandiet, tillod Sverige at den danske styrke øgedes betragteligt. Styrken øgedes til ca. 4800 mænd og kvinder, ligesom antal af lejre voksede til 7.
I løbet af 1944 ændredes betegnelsen Polititropper til Den Danske Brigade "DANFORCE", og det var nu også muligt at starte en regulær militæruddannelse.
Brigaden var nu godkendt som en del af den danske modstandshær under Frihedsrådet og derigennem indordnet under den 21. Army Group. Personellet bestod i hovedsagen af officerer, der var beordret til Sverige eller flygtet derover og medlemmer af modstandsbevægelsen, der måtte flygte fra tyskerne samt af unge jøder, der var undsluppet.
Den Danske Brigades organisation:
- Brigadestab.
- 4 lette bataljoner.
- 1 tung bataljon.
- Pionerkommando.
- Panserværnskompagni.
- Morterkompagni.
- Felt- og ordenspoliti.
- Brandkommando.
- Arbejdskommando.
- Motorvognskompagni.
- Sanitetskompagni.
- Den Danske Flotille.
- Flystyrken.
- Lottekorpset.
 |
| Organisationsdiagram |
Forlægninger m.fl.:
1. - Brigadestaben i Stockholm.
2. - 1. Bataljon og Pionerkommandoet i Håtunaholm.
3. - 2. Bataljon i Sätra Brunn.
4. - 3. og 4. Bataljon i Ronneby Brunn.
5. - 5. Bataljon i Sofielund.
6.-7. - Specialenheder i Tingsryd og Ryds Brunn.
7. - Specialenheder i Tingsryd og Ryds Brunn.
8. - Flotillen i Karlskrona.
9. - Flystyrken i Såtenäs.
10. - Arbejdskommandoet i Malmö og Lund.
11. - Kantonnementsområde ved Genarp.
Kantonnement:
I marts 1945 var det klart, at med den hastige udvikling krigen havde fået, ville afslutningen ikke være langt borte. General K. Knudtzon pressede derfor på overfor den svenske regering for at få lov til at koncentrere Brigadens enheder i Sydsverige med henblik på hurtig overførsel til Danmark.
Den formelle tilladelse forelå den 9. april. Den gik ud på, at Brigaden kunne anbringes samlet i et kantonnementsområde ved herregården Häckeberga ved Genarp i Skåne.
Samtidig kunne der udleveres fuld krigsudrustning.
Dette skete midt i april, og der blev nu afholdt en række manøvrer for at indøve samarbejdet mellem enhederne.
Kapitulationen:
Den 4. maj om aftenen indløb så meddelelsen fra BBC i London om, at tyskerne i Holland, Nordvesttyskland og Danmark havde kapituleret. Den skulle træde i kraft den 5. maj kl. 08.00. I løbet af natten herskede der febrilsk travlhed med klargøring til afrejse, og i svenske militærkøretøjer kørte hele styrken til Helsingborg. Samtidig var Flotillen afsejlet til Helsingborg.
Hjemkomst:
I løbet af formiddagen blev hele regimentets personelstyrke overført til Helsingør, og til aften var hovedparten af materiellet ligeledes overført. Det hele fandt sted uden egentlige skærmydsler med tyskerne. Brigaden kom således ikke i kamp, men under indmarchen i København den 6. maj kom det til en del træfninger mellem danske i tysk tjeneste og enheder af Brigaden, som havde 3 faldne og 25 sårede. Under uddannelsen i Sverige og tjenesten i Danmark mistede ialt 22 lotter og brigaderer livet.
Tjenesten i Danmark:
I løbet af få dage blev enhederne fordelt ud over landet således:
- 1. og 4. Bataljon blev sendt til grænsen til bevogtning og kontrol med den tyske hjemmarch.
- 3. Bataljon blev fordelt til området Oksbøl, Vejle og Kolding.
- 2. Bataljon i det nordlige Jylland.
- Begge disse bataljoner skulle bevogte tyske flygtningelejre, og forladte tyske flyvepladser, depoter og andre installationer.
- 5. Bataljon forblev i Københavnsområdet og løste vagtopgaver ved forskellige militære hovedkvarterer og depoter samt ved interneringssteder for landssvigere. Endelig blev Pionerkommandoet sat til at kontrollere tyskernes minerydning langs hele Vestkysten.
Hjemsendelse:
I begyndelsen af juli 1945 blev Brigadens enheder afløst af genindkaldte enheder, og den 10. juli blev Brigadens hovedstyrke hjemsendt. Pionerkommandoet forblev til tjeneste i kontrollen med rydningen af de tyske minefelter langs Vestkysten indtil slutningen af oktober 1945.
Hilsen fra Major-General R. H. Dewing:
Chefen for den alliered Militærkommision i Danmark Major-General R. H. Dewing, som under Uddannelses - og Ventetiden i Sverige inden Kapitulationen overværede en Række af Brigadens Øvelser, har ønsket gennem denne Bog at sende en Hilsen til Brigadens Mandskab og anmoder om et Brev, som han sendte til Brigadens Chef, Generalmajor K. Knudtzon maa blive citeret her. I sin Hilsen til Brigaden eller "Danforce" som Englænderne kaldte det danske Frivillige Korps, der dannedes paa svensk Grund, skrev General Dewing:
"De og jeg drøftede Planer for Danforce's Anvendelse, hvis Omstændighederne i Danmark skulde aabne Muligheder derfor. Vi vidste stedse, at Mulighederne for aktiv Indgriben bestemtes af Begivenheder, der laa udenfor vor Kontrol. Vi delte Haabet om, at Danforce maatte faa sin Chance.Begivenhederne nægtede Danforce at faa held til at kæmpe, og selv om vi begge meget beklagede den Skuffelse, som dette medførte for alle Styrkers Befalingsmænd og Mandskab, kan vi dog aldrig beklage at den samme Omstændighed, der gjorde det umuligt for Danforce at komme til at kæmpe, fuldførte Danmarks Befrielse uden Skader.
Nu, da Danforce bliver hjemsendt, vil jeg bede Dem tilkendegive alle dens Befalingsmænd og menige, hvor højt jeg værdsætter Danforce.
Danforce blev dannet, disciplineret og trænet under særegne Omstændigheder.Hverken Officerer eller Underbefalingsmænd havde den Straffemyndighed, som er normal i militære Enheder. Den omstændighed, at Tilfælde af Desertation eller andre Forseelser var forholsvis ubetydelige, er et meget bemærkelsesværdigt Vidnesbyrd, om den aand, der besjælede hele Styrken. Pligtfølelsen og Viljen til at være rede til Kamp for Danmarks Befrielse var det eneste Grundlag, hvorpå Danforce's Disciplin og Kampkraft var bygget. Alene dette er en betydningsfuld Indsats, over hvilken enhver Mand i Styrken kan kan være stolt.
Jeg beder Dem derfor bringe alle i Danforce, Befalingsmænd som Mandskab, mine bedste Ønsker for deres Fremtid."
Kilde: Den Danske Brigade, Niels Grunnet og Bent Demer, Hirschsprung 1945.
Hilsen fra fhv. Forsvarsminister Ole Bjørn Kraft:
"Den Danske Brigade - Navnet vil blive historisk, og der er Historie i det. Maaske kan det lykkes ved den kommende nye Hærordning at faa Navnet fastholdt til en dansk Afdeling, saaledes at Rekruthold efter Rekruthold erindres om dette. Afsnit af Frihedskampens Historie.
Brigaden blev, som naturligt er, Modstandsbevægelsens eneste fuldt udrustede og fuldt uddannede virkelig militære Organisation. Vi takker Sverige, fordi det blev muliggjort at oprette Brigaden. Var det kommet til virkelig kamp, ikke mindst i Hovedstaden, vilde disse veltrænede Soldater, opøvet i Gadekampe igennem Maaneder, havde kunnet yde Modstandshæren, der jo ikke havde haft Chancen, men til gengæld var blevet trænet til at se Faren lige i Øjnene, uvurderlig Støtte. Der var for dem der kæmpede hjemme, Tryghed ved at vide, at denne Hjælp stod rede lige paa den anden Side af Sundet, og at alle Foranstaltninger var truffet til, at den hurtigt kunde sættes over.
Nu kom det til at gå anderledes. Da Gud vendte et Blad i Historiens Bog, skete det blideligt for Danmarks Vedkommende, som Grundtvig for 100 Aar siden næsten profeterede det. Men derved blev Brigaden ikke overflødig. Den kom til at øve en Indsats alligevel. Soldaterne i Brigaden var Danmarks eneste fuldt udrustede og fuldt uddannede Soldater, og de blev derfor sat ind som Grænsevagt, en Hædersplads blev tildelt dem ved den vanskelige Overgang fra Besættelse til Fred. Det var et surt Job, og vi var desværre ikke i Stand til at skaffe Brigaden tilfredsstillende Indkvarteringsforhold. Vi manglede jo alt, Senge, Tæpper, Lagner og derfor blev det en barsk Tjeneste, et surt Job. Men Brigaden tog det stort set med godt Humør. Det var trænede Folk, som ikke lod sig forknytte.
Brigaden er hjemsendt, men dens Historie vil leve, som den lever på disse Blade."
Kilde: Den Danske Brigade, Niels Grunnet og Bent Demer, Hirschsprung 1945. |
|
|
|
