Er samspillet mellem klimapåvirkning, boliger og energiteknik din helt store interesse? Og er du uddannet ingeniør, maskinmester eller lignende, eventuelt med en håndværksmæssig baggrund? Så er du måske den medarbejder, som vi mangler i Team Energi i DAB – Dansk almennyttigt Boligselskab.

I Team Energi, der er en del af vores afdeling for driftssupport, varetager vi boligafdelingernes energistyring og giver rådgivning og vejledning til ejendomsmestre i driften og driftschefer i administrationen. Desuden fungerer Energi som DAB’s videncenter for teknik og klimasikring.

I DAB har vi viden om, og holdninger til, fremtidssikret og bæredygtig anvendelse af energi og valg af energikilder.

På baggrund af data fra vores energistyringssystem, eller ud fra konkrete henvendelser, skal du besøge og vurdere varmecentraler og øvrige energi- og vandforsyningsanlæg i de boligselskaber, DAB administrerer.

Ved anlægsbesøgene skal du rådgive ejendomsmestre med henblik på at minimere ejendommens energiforbrug, og du skal efterfølgende rapportere om anlæggets status og resultatet af besøget.

I samarbejde med dine tre kolleger i Energi skal du levere en klar, veldokumenteret og objektiv rådgivning til boligafdelinger, der henvender sig med energitekniske spørgsmål.

Internt i DAB skal du hjælpe med rådgivning i forbindelse med projekter for nybyggeri og renoveringer.

Erfaring som energirådgiver er naturligvis en fordel, men du kan også være nyuddannet med engagement og lyst at lære noget nyt. Du skal have forståelse for at arbejde i et politisk system, hvor prioriteterne og opgaverne kan skifte. Jobbet kræver desuden, at du har kørekort og råder over en bil.

Foruden dine fagligt kompetente kollegaer i Energi kommer du til at samarbejde med en kreds af ejendomsmestre, beboerdemokrater, bestyrelseskonsulenter og driftschefer, så det er vigtigt, at du forstår at kommunikere på flere niveauer.

Jobbet som energirådgiver i DAB er krævende, alsidigt og udfordrende. Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere er omhyggelige, kvalitetsbevidste, objektive og gode til at samarbejde.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusive frokost. Som medarbejder i DAB får du desuden helbredssikring, gruppelivsforsikring, kantineordning og mange andre personalegoder. Lønniveauet fastsættes i forhold til dine kvalifikationer.

DAB administrerer 54.000 boliger for boligselskaber og kommuner. For os handler administrationsopgaven ikke blot om bygninger, men om beboernes hjem. Vi lægger stor vægt på ordentlighed og effektivitet, og vi drager omsorg for beboerne. Det afspejler sig i vores samarbejde med de administrerede boligselskaber og karakteriserer DAB som arbejdsplads.

Du kan læse lidt om, hvordan det er at arbejde i DAB her: Velkommen til DAB

Kontakt energichef Lars Gissel på tlf. 77 32 01 93 hvis du har spørgsmål til stillingen.

Upload ansøgning og cv snarest muligt.

Vi holder løbende jobsamtaler, og holder stillingen åben til vi har den rette medarbejder.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder