b.10, s.352 | 39. Førre. Kaldes kú´víᶄå. ― Førre 1661. 1723. Antagelig *Fyri n., Sted, bevoxet med Furu (Indl. S. 31. 51). Steds- forholdene tillade ikke at forklare Navnet som *Firði, Dat. af *Fjǫrðr (se Hjelmeland GN. 34). |
40. Nævøen. Kaldes øi´nå. ― Nefføenn 1602. 1606. Nefføen 1610. Næfføen 1661. Neføe 1723. Synes sms. med nef n., Næse, Næb, i Navne brugt om fremspringende Fjeldpynter (Indl. S. 68). |
|
b.10,s.353 | |
FORSVUNDNE NAVNE. | |
Faxstaðr (Akk.) DN. II 21, 1283(lat.) (paat.: um Faxstade). Faxstaða (Gen.) DN. II 32, 1295 til Faxstada DN. IV 58, 1301 Faxstada DN. IV 59, 1301(paat.). a Faxstodum, i Faxstaðum, til Faxstada DN. IV 64, 1305 a Faxstaðum DN. IV 67, 1306 til Faxstada, a Faxstaðom DN. IV 87, 1311 til Faxstaða, Faxstoðom, i Faxstoðom DN. IV 109, 1316 [Saxstæ (!) NRJ. II 399.] [Folkenavn dertil: Faxstdengar, firir Faxstdengom DN. IV 58 59, 1301. a Faxstðinga, Faxstðingia (Gen.) DN. IV 110, 1316] Paa Grund af Forledets enstavelses Form tør man neppe, saaledes som antydet PnSt. S. 68, opfatte Navnet som et opr. *Faxastaðir, sms. med Mandsnavnet (eller Mandstilnavnet) Faxi; Fakstad i Faaberg, som sandsyn- lig har denne Oprindelse, er endnu i 1442 skr. Faxastader. Da man neppe heller tør tænke paa et ellers ukjendt Tilnavn fax, turde det blive den rimeligste Forklaring at antage en opr. Form *Fáksstaðir, sms. med det i historisk Tid ukjendte Mandsnavn *Fákr, som fra en ældre Sprogperiode er paavist paa en i 1906 funden Brakteat fra Femø, Danmark, i Formen fakaR (vist sproglig samme Ord som Skaldesprogets fákr m., Hest). Det er blevet mig opgivet, at Navnet (som henføres til GN. 33) endnu kjendes i Formen fa`kksta. Denne Oplysning maa imidlertid bruges med Varsomhed, da Kjendskabet til den gamle Gaard Faxstaðir maaske ude- lukkende er bygget paa de anførte Diplomers levende Skildring af Striden om Fiskerettighederne i Laagen. Den opgivne Udtale kan saaledes ikke tjene som Vidnesbyrd om en gammel Form med kort Vokal i 1ste Stavelse. En saadan Form er imidlertid i og for sig ganske rimelig (jfr. Skriftformen i NRJ.), da man kan vente, at et opr. *Fáksstaðir ved Vokalforkortning foran den lange Konsonantforbindelse -ks(s)t- er blevet Faksstaðir, ligesom det to Gange forekommende Gaardnavn Kráksstaðir (senere Kraks- staðir), sms. med Mandsnavnet Krákr, nu lyder Krakstad (PnSt. S. 169). |
|
i Haughalande DN. XIII 72, 1428 i Haugolande DN. XIII 74, 1428 (= GN. 32?). Haugaland, se GN. 32. |
|
Hønsestij 1614. Mulig menes Hønestig, udt. hø:`neste:g, en Udmark under GN. 31 Berge. Dette kan passende forklares som *Hǫðnustigr, d. e. Gjedestien, Gjede- veien, af haðna f., ung Gjed, og stigr (stígr) m.; jfr. Gaardnavnet Geita- stigr, som haves paa 3 Steder (Bd. II S. 301). Hvis Forklaringen er rigtig, turde Hønse- udelukkende tilhøre den skriftlige Overlevering, hvor det kan hidrøre fra en Skriver, der opfattede Høne- som Fuglenavnet hna. |
|
b.10,s.354 | |
30. SAUDE HERRED. |
|
Herredets og Sognets Navn: Saude. Udt. sau2a, sau2sókn. Ældre Navneformer: Sauda s. DN. I 638, 1467(Afskrift af 1494). Sowde OE. 143. Seuffde 1602. Søuffde 1606. Søu S. St. S. 9. ― Jfr. GN. 18. Sauða sókn, efter Kirkestedet GN. 18. Sognet blev skilt fra Suldal og henlagt til det nye Sand Præstegjeld ved Resolution af 24 April 1858. Kirken blev ved Resolution af 2 September 1864 flyttet fra Saude til Fløgstad (GN. 28). Saude S. tilhørte Suldal Skibrede; se S. 364. |
|
Gaardenes Navne: | |
1. Hustveit. Udt. hú`sstveit. ― Hußettuedt 1602. Hußtuedt 1606. Husstued 1610. Hustved 1661. Huustwed 1723. *Húsaþveit, se Vikedal GN. 83. |
|
2. Storskjær. Udt. stó´rsjær, [stó`rsjær]. ― Store Skier (først skyldsat da) 1723. Benævnt efter et stort Skjær udenfor Gaarden. Nær dette ligger Smaa- skjærene (små`sjærå). |
|
3. Haugen. Udt. hau´en. | |
4. Nygaard. Kaldes hau´en. | |
5. Hanganvik. Udt. hå`nganvík. *Hangandavík, sms. med Participiet hangandi, hængende, her utvivlsomt brugt som Fossenavn. Der forekommer ikke sjelden Elve- og Fossenavne i Participform. Som Exempler kunne anføres de endnu brugte Elvenavne Hyggjande og Verpande i Ø. Slidre, Eisand i Seljord og i Borgund i Sogn, Rjoande i Flaam S. i Aurland, Rjukand (bekjendt Fossenavn paa flere Steder), Skjenand (Skínandi) i Rauland, Svelgjande (Fos mellem Voss og Granvin), Dynjandi (Bd. I S. 150), Fallandi (Bd. II S. 124), Míg- andi (Bd. II S. 79), Gefandi (Bd. III S. 74), Hǫggvandi (se Vikedal |
|
b.10,s.355 | GN. 69). Navnet Hangandi maa her tilhøre den store Fos, som den ved Gaarden udfaldende Elv danner strax ovenfor Udløbet. Man har det sikkert ogsaa i Gaardnavnet Hangenholen i Furnes (skr. Hanngendehoell St. 126. Hangendehoell 1593); jfr. Fossenavnet Hængefos, der findes i Norge (ved Tronstad i Røken) og paa Island (Hengifoss, Kålund II S. 224). Se Bd. III S. 70. NE. S. 91. |