Listen over gårder er hentet fra "Norske Gaardnavne".

Forrige 10 avsnitt   Neste 10 avsnitt
b.10, s.352   39. Førre. Kaldes kú´víᶄå. ― Førre 1661. 1723.
Antagelig *Fyri n., Sted, bevoxet med Furu (Indl. S. 31. 51). Steds-
forholdene tillade ikke at forklare Navnet som *Firði, Dat. af *Fjǫrðr
(se Hjelmeland GN. 34).
 
40. Nævøen. Kaldes øi´nå. ― Nefføenn 1602. 1606. Nefføen
1610. Næfføen 1661. Neføe 1723.
Synes sms. med nef n., Næse, Næb, i Navne brugt om fremspringende
Fjeldpynter (Indl. S. 68).
 
 
 
 
b.10,s.353 
 
 
FORSVUNDNE NAVNE.
 
Faxstaðr (Akk.) DN. II 21, 1283(lat.) (paat.: um Faxstade).
Faxstaða (Gen.) DN. II 32, 1295 til Faxstada DN. IV 58, 1301
Faxstada DN. IV 59, 1301(paat.). a Faxstodum, i Faxstaðum, til
Faxstada DN. IV 64, 1305 a Faxstaðum DN. IV 67, 1306 til
Faxstada, a Faxstaðom DN. IV 87, 1311 til Faxstaða, Faxstoðom,
i Faxstoðom DN. IV 109, 1316 [Saxstæ (!) NRJ. II 399.]
[Folkenavn dertil: Faxstœdengar, firir Faxstœdengom DN. IV 58
59, 1301. a Faxstœðinga, Faxstœðingia (Gen.) DN. IV 110, 1316]
Paa Grund af Forledets enstavelses Form tør man neppe, saaledes som
antydet PnSt. S. 68, opfatte Navnet som et opr. *Faxastaðir, sms. med
Mandsnavnet (eller Mandstilnavnet) Faxi; Fakstad i Faaberg, som sandsyn-
lig har denne Oprindelse, er endnu i 1442 skr. Faxastader. Da man
neppe heller tør tænke paa et ellers ukjendt Tilnavn fax, turde det blive
den rimeligste Forklaring at antage en opr. Form *Fáksstaðir, sms.
med det i historisk Tid ukjendte Mandsnavn *Fákr, som fra en ældre
Sprogperiode er paavist paa en i 1906 funden Brakteat fra Femø, Danmark,
i Formen fakaR (vist sproglig samme Ord som Skaldesprogets fákr m.,
Hest). Det er blevet mig opgivet, at Navnet (som henføres til GN. 33) endnu
kjendes i Formen fa`kksta. Denne Oplysning maa imidlertid bruges med
Varsomhed, da Kjendskabet til den gamle Gaard Faxstaðir maaske ude-
lukkende er bygget paa de anførte Diplomers levende Skildring af Striden
om Fiskerettighederne i Laagen. Den opgivne Udtale kan saaledes ikke tjene
som Vidnesbyrd om en gammel Form med kort Vokal i 1ste Stavelse. En
saadan Form er imidlertid i og for sig ganske rimelig (jfr. Skriftformen i NRJ.),
da man kan vente, at et opr. *Fáksstaðir ved Vokalforkortning foran
den lange Konsonantforbindelse -ks(s)t- er blevet Faksstaðir, ligesom
det to Gange forekommende Gaardnavn Kráksstaðir (senere Kraks-
staðir), sms. med Mandsnavnet Krákr, nu lyder Krakstad (PnSt. S. 169).
 
i Haughalande DN. XIII 72, 1428 i Haugolande DN. XIII 74,
1428
(= GN. 32?).
Haugaland, se GN. 32.
 
Hønsestij 1614.
Mulig menes Hønestig, udt. hø:`neste:g, en Udmark under GN. 31 Berge.
Dette kan passende forklares som *Hǫðnustigr, d. e. Gjedestien, Gjede-
veien, af haðna f., ung Gjed, og stigr (stígr) m.; jfr. Gaardnavnet Geita-
stigr, som haves paa 3 Steder (Bd. II S. 301). Hvis Forklaringen er rigtig,
turde Hønse- udelukkende tilhøre den skriftlige Overlevering, hvor det kan
hidrøre fra en Skriver, der opfattede Høne- som Fuglenavnet hœna.
 
 
 
b.10,s.354 
 
 
30.
SAUDE HERRED.
 
 
 
Herredets og Sognets Navn: Saude. Udt. sau2a, sau2sókn.
Ældre Navneformer: Sauda s. DN. I 638, 1467(Afskrift af 1494).
Sowde OE. 143.
Seuffde 1602.
Søuffde 1606.
Søu S. St. S. 9. ― Jfr. GN. 18.
Sauða sókn, efter Kirkestedet GN. 18.
Sognet blev skilt fra Suldal og henlagt til det nye Sand Præstegjeld
ved Resolution af 24 April 1858.
Kirken blev ved Resolution af 2 September
1864 flyttet fra Saude til Fløgstad (GN. 28).
Saude S. tilhørte Suldal Skibrede; se S. 364.
 
 
 
 
Gaardenes Navne:
 
1. Hustveit. Udt. hú`sstveit. ― Hußettuedt
1602. Hußtuedt 1606. Husstued 1610. Hustved 1661. Huustwed
1723.
*Húsaþveit, se Vikedal GN. 83.
 
2. Storskjær. Udt. stó´rsjær, [stó`rsjær]. ― Store Skier (først
skyldsat da) 1723.
Benævnt efter et stort Skjær udenfor Gaarden. Nær dette ligger Smaa-
skjærene (små`sjærå).
 
3. Haugen. Udt. hau´en.
 
4. Nygaard. Kaldes hau´en.
 
5. Hanganvik. Udt. hå`nganvík.
*Hangandavík, sms. med Participiet hangandi, hængende, her
utvivlsomt brugt som Fossenavn. Der forekommer ikke sjelden Elve- og
Fossenavne i Participform. Som Exempler kunne anføres de endnu brugte
Elvenavne Hyggjande og Verpande i Ø. Slidre, Eisand i Seljord og i Borgund
i Sogn, Rjoande i Flaam S. i Aurland, Rjukand (bekjendt Fossenavn paa
flere Steder), Skjenand (Skínandi) i Rauland, Svelgjande (Fos mellem Voss
og Granvin), Dynjandi (Bd. I S. 150), Fallandi (Bd. II S. 124), Míg-
andi (Bd. II S. 79), Gefandi (Bd. III S. 74), Hǫggvandi (se Vikedal
b.10,s.355  GN. 69). Navnet Hangandi maa her tilhøre den store Fos, som den ved
Gaarden udfaldende Elv danner strax ovenfor Udløbet. Man har det sikkert
ogsaa i Gaardnavnet Hangenholen i Furnes (skr. Hanngendehoell St. 126.
Hangendehoell 1593); jfr. Fossenavnet Hængefos, der findes i Norge (ved
Tronstad i Røken) og paa Island (Hengifoss, Kålund II S. 224). Se Bd. III
S. 70. NE. S. 91.