18,8 milliarder kroner. Det bliver prisen for den politiske aftale om erstatning til de danske minkavlere, som et flertal i Folketinget i aftes blev enige om.
Aftalen er kommet på plads for at give økonomisk kompensation til de minkavlere, der måtte aflive deres bestand sidste år.
Pengene får minkavlerne - og andre virksomheder, der lever af minkerhvervet - som blandt andet tabt fortjeneste og til at rive produktionsanlæg ned.
Det store spørgsmål var, hvor meget de enkelte minkfarmere kunne se frem til i erstatning.
Men da to minkfarme ikke er ens, er der ikke et entydigt svar på det spørgsmål. minkavlernes erstatning vil nemlig blive vurderet individuelt ud fra flere forskellige faktorer.
For eksempel hvor mange dyr de havde, den typiske pris på deres skind, og hvor nye deres bygninger og maskiner er.
Derfor vil det også være forskelligt, hvordan de enkelte avlere tager imod aftalen, vurderer DR's erhvervskorrespondent, Jakob Ussing.
- Hver minkfarm skal nu vurderes af en såkaldt taksator, og nogle vil være tilfredse, mens andre vil være utilfredse. Overordnet set vil langt de fleste dog få en større erstatning, end de har gæld, siger han.
Herunder kan du se tre eksempler på, hvordan ersatningen til en minkavler kan se ud med den nye aftale. Eksemplerne er udregnet af Finansministeriet i forbindelse med aftalen.
Den gennemsnitlige avler
Det første eksempel er det, Finansministeriet kalder en gennemsnitlig minkavler.
En dansk minkavler har i gennemsnit 2.670 såkaldte avlstæver på farmen. Hvor mange mink, der i alt er på farmen, vil variere, men en avlstæve føder i gennemsnit 5,5 mink om året.
Avleren får en erstatning for at have slået de mink ned, der var på farmen, da regeringen besluttede at lukke for den danske minkproduktion.
Hvis man går ud fra, at skindet er af gennemsnitlig kvalitet, vil det give avleren mellem 160 og 250 kroner per skind. Det udløser mellem 2,7 og 4,1 millioner kroner.
Samtidig har partierne i aftalen besluttet, at avlerne også får en kompensation for den fremtidige indtjening, de er gået glip af. Det giver i dette tilfælde 333 kroner per skind på farmen. Det udløser 7,6 millioner kroner.
Og så er det erstatningen for de maskiner, stalde og bure, som minkavleren jo har købt og fået bygget. For "den gennemsnitlige avler" vurderes det, at det såkaldte produktionsapperat har 15 år tilbage at leve i. Det udløser 1,3 millioner kroner.
Altså ser avlerens erstatning sådan ud:
-
•
Erstatning for de aflivede dyr: 2,7-4,1 millioner kroner.
-
•
Erstatning for tabt fremtidig indtjening: 7,6 millioner kroner.
-
•
Restværdi af bure, stalde og maskiner: 1,3 millioner kroner.
-
•
I alt: 11,6-13 millioner kroner.
De danske minkavlere har i gennemsnit en gæld på 8,7 millioner kroner. Derfor kommer meget af erstatningen til "den gennemsnitlige minkavler" altså til at gå til at indfri gæld.
Avleren med det gode skind
Nogle avlere producerer skind af højere kvalitet end andre. De skind ville være blevet solgt til en højere pris.
Derfor vil erstatningen til denne minkavler også være højere end for den gennemsnitlige minkavler.
Hvis denne minkavler har samme produktion som den gennemsnitlige avler, men bare laver skind af højere kvalitet, vil hans samlede erstatning til sammenligning være mellem 13,4 og 15 millioner kroner. Altså et par millioner mere end i gennemsnit.
Ifølge DR's erhvervskorrespondent Jakob Ussing har de danske minkavlere fået en ret god pris for deres skind, hvis man sammenligner med, hvordan erstatningsordningerne er blevet indrettet i andre lande.
- Når man kigger på de skindpriser, der lægges til grund for udregningen af erstatningen for tabt indtjening frem mod 2030, så er det nogle høje skindpriser, og også højere priser end man har valgt at bruge som udgangspunkt for en lignende erstatning i Holland.
- Ser man på totalbeløbet for erstatningen inklusiv følgeerhvervene, er beløbet højere, end hvad der til dato er udbetalt i den store hjælpepakke om lønkompensation siden marts 2020. Så også i det lys er der tale om en stor erstatning, men det er også uden fortilfælde, at et erhverv lukkes ned på den måde, siger han.
Avleren med høje omkostninger
En anden faktor, der har betydning for, hvor meget minkavlerne får i kompensation, er deres omkostninger ved at producere skindene.
Det har nemlig betydning for, hvad de ville kunne have tjent på skindene i de kommende år.
Hvis minkavleren med de høje produktionsomkostninger ellers er ligesom den gennemsnitlige avler, men har produktionsomkostninger der er 10 procent højere, vil den samlede erstatning være på mellem 9 og 11,4 millioner kroner.
Kun en smule over den gennemsnitlige gæld på danske minkfarme, der altså er 8,7 millioner kroner.
Og netop størrelsen på gælden kan blive et problem for nogle minkavlere, vurderer erhvervskorrespondent Jakob Ussing.
- Der vil være nogle minkavlere, der har så høj gæld, at erstatningen ikke rækker til at dække gælden. De vil få hjælp af en særlig statslig enhed for at se, om der kan findes en aftale med banken, eller om avleren må søge om gældssanering.
Er det nu helt slut med mink?
Et af de store stridspunkter i aftalen var muligheden for at genoptage minkerhvervet, når det igen er sundhedsmæssigt forsvarligt i forhold til coronapandemien.
Her ønskede flere partier en såkaldt dvaleordning, der ville give aflerne mulighed for at få kompensation i en periode og derefter genoptage erhvervet. Og der er da også kommet en dvaleordning med i aftalen.
Men det er ikke en ordning, man har kastet mange penge efter, vurderer DR's erhvervskorrespondent Jakob Ussing.
- Der er kun sat 60 millioner kroner af til ordningen, og minkavleren modtager i dvaleperioden kun kompensation for faste udgifter, så den ser umiddelbart mindre økonomisk attraktiv ud end at vælge den fuldstændige nedlukning og få erstatning, siger han.
Så selv hvis nogle minkavlere skulle have mod på et comeback, vurderer Jakob Ussing, at den danske minkbranche vil være langt mindre - hvis ikke helt borte - på den anden side af coronapandemien.
- Størstedelen af erhvervet vil efter alt at dømme være lukket ned permanent. Dvaleordningen er beskeden, og det vil kræve en virkelig god økonomi, velvilje i banken og nogle gode avlsdyr fra udlandet, hvis erhvervet skal i gang igen efter Corona-krisen. Og i alle fald vil det være et langt mindre erhverv, end vi kendte det før Corona-krisen, siger han.