Købesexforbud har været rødt hjerteblod

Måske var det skriften på omend ikke væggen så i hvert fald postkortet, da formanden for Socialdemokraternes ligestillingsudvalg på kongressen i september havde opstillet et sådan af slagsen, der skulle minde om, at partiet tidligere havde vedtaget, at prostitution skal forbydes.

Én underskrift glimrede nemlig ved sit fravær blandt de flere hundrede delegeredes støtteunderskrifter på kortet: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksens. Netop Mette Frederiksen stod ellers i 2009 bag kongressens beslutning om, at Socialdemokraterne ville »arbejde for et forbud mod køb af seksuelle ydelser«.

Forud var der det år gået en følelsesladet debat i Aalborg Kongrescenter, hvor blandt andre den senere justitsminister Morten Bødskov og senere socialminister Karen Hækkerup advarede mod vedtagelsen, som førstnævnte fra talerstolen beskrev som »den retshistoriske mest omfattende kriminalisering uden at kende konsekvenserne«.

Selv om modstanderne advarede mod, at et forbud blot risikerer at gøre livet hårdere for de prostituerede, så hjalp det ikke ved afstemningen det år.

Partiformand Helle Thorning-Schmidt havde kort forinden også bakket op om forbuddet. Og tilhængerne vandt med et klart flertal, efter at Mette Frederiksen var blevet klappet ned fra talerstolen efter at have fortalt om sin kamp for et forbud siden 2003:»Jeg stod ikke her i dag og anbefalede et ja, hvis jeg ikke havde talt med så mange kvinder, talt med dem og set deres forslåede kroppe. Så kan man ikke træffe et andet valg, end at vi vil beskytte dem. Vi skal forbyde kunden at købe sig til sex og give de handlede kvinder mulighed for humanitær opholdstilladelse.«

På det tidspunkt havde SF allerede fire år forinden anbefalet et forbud, mens Radikale Venstre samme år på partiets landsmøde nøjedes med at vedtage at »arbejde for, at det bliver kriminelt at købe sex hos prostituerede, der opholder sig ufrivilligt i erhvervet«.

Skuffet og ærgerlig

Hverken den ene eller anden slags forbud var dog aktuelt, da VK-regeringen og Dansk Folkeparti afviste af frygt for, at et sådan sender de prostituerede endnu længere ind i mørket, i kløerne på alfonser og andre bagmænd. I 2011 blev de tre regeringspartier i regeringsgrundlaget da kun enige om at »gennemføre en grundig undersøgelse af et forbud mod købesex«. Hvilket angiveligt nu har resulteret i, at Straffelovsrådet anbefaler at opgive ideen.

Allerede i september i Aalborg bemærkede formanden for Socialdemokraternes ligestillingsudvalg, Marianne Bruun, da også, at Mette Frederiksen pludselig ikke længere hverken ville skrive under på eller kommentere spørgsmålet om et forbud mod købesex. Det skete med henvisning til, at regeringens »ressortfordeling« overlod den opgave til – Morten Bødskov.

Alligevel er Marianne Bruun »skuffet og ærgerlig« over, at forbuddet ikke ser ud til at blive en realitet. »Dermed afskriver regerigen sig et vigtigt værktøj i kampen for at mindske prostitution. Så vil den sikkert i stedet foreslå nye undersøgelser, oplysningskampagner og hjælp til de prostituerede til at komme ud af miljøet. Men det har vi prøvet før, uden at det har minimeret problemet. Det eneste, som virker er den svenske model med et forbud. Og regeringen kunne sagtens have fået flertal for et sådan forbud. Men den havde altså hverken mod og mands/kvindehjerte til at bære dette værktøj igennem.«