Anklagemyndigheden

Anklagemyndigheden

Retshåndhævelse

Copenhagen, Capital Region 12.339 følgere

Om os

Vi arbejder for retfærdighed. Anklagemyndigheden arbejder med at skabe retssikkerhed og sikre, at straffesager altid bliver behandlet på en retfærdig måde. Anklagemyndigheden bidrager til, at Danmark er et af verdens førende retssamfund. Med en karriere hos os bliver du del af en attraktiv arbejdsplads med mere end tusind dedikerede kollegaer. Vi er et stærkt fællesskab med fokus på at udvikle kvaliteten af vores arbejde. Vi rekrutterer de dygtigste og mest dedikerede jurister, kontorfunktionærer, politifolk og andre specialister. Vi er over hele Danmark, men er én samlet organisation – grundfæstet i dybe værdier med høje idealer om objektivitet, uafhængighed og integritet.

Websted
http://www.anklagemyndigheden.dk
Branche
Retshåndhævelse
Virksomhedsstørrelse
1.001 – 5.000 medarbejdere
Hovedkvarter
Copenhagen, Capital Region
Type
Statslig myndighed
Specialer
Retfærdighed, Jura, Strafferet og Straffeproces

Beliggenheder

  • Primær

    Frederiksholms Kanal 16

    Copenhagen, Capital Region 1220, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos Anklagemyndigheden

Opdateringer

  • Se organisationssiden for Anklagemyndigheden

    12.339 følgere

    Ude godt, hjemme bedst… særlovssager er min læst.   Som det gamle ordsprog siger, så var ude rigtig godt, men hjemme er nu engang bedst. Jeg - Christian Højgaard fra anklagemyndigheden i Midt- og Vestjylland - er tilbage ved de særlovssager, som jeg også arbejdede med i min første ansættelse i anklagemyndigheden. De mangeartede sager fangede min interesse allerede, da jeg som ung og nyuddannet jurist fik mit første job ved anklagemyndigheden i det, der dengang hed Herning Politi. Særlovssagerne omfatter rigtig mange lovområder fx overtrædelser af miljølovgivningen, af autorisationsloven, af dyreværnsloven eller våbenloven m.v. Det er et varieret sagsområde med meget forskellige lovgrundlag, med særlige overvejelser f.eks. omkring rette straffesubjekt (hvem skal straffes?), og hvor det er vigtigt med et godt samarbejde med de forskellige særmyndigheder. Gennem tiden er begrebet særlov blevet udvidet ganske betragteligt for mig. Lige nu arbejder jeg fx med en overtrædelse af lov om sikkerhed til søs, hvor en fisker er sigtet for at fange så mange fisk, at hans kutter sank. Jeg har også en sag, hvor en landmand har ment, at det var en god ide at opdyrke og lægge kartofler i naturbeskyttede hedeområder. Det er som sagt et meget varieret og spændende anklagerjob at arbejde med særlov. En anden sag som jeg husker godt, er en sag om, det var de rette bier, som befandt sig i et godkendt parringsområde for bier – man kan måske nok forestille sig, at det var svært at samle bevis hos blomsterne. Love om hold af bier går helt tilbage til Jyske Lov fra 1241. Men det er en helt anden historie, der understreger at sagerne på ingen måde er ”sære”, men bare spændende! Tak for denne gang, og tak fordi I læste med her fra anklagemyndigheden i Midt- og Vestjylland. #anklager #anklagemyndigheden #karriere  

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Anklagemyndigheden

    12.339 følgere

    At møde i retten efter en pause på otte år!   Efter at have arbejdet i andre statslige virksomheder i en årrække er jeg, Christian Højgaard, vendt tilbage til anklagemyndigheden. Jeg begyndte den 1. februar i år som senioranklager ved Midt- og Vestjyllands Politi, hvor jeg navnlig arbejder med særlovssager. Ligesom jeg gjorde ”i gamle dage”. Det betyder bl.a., at jeg nu ugentlig møder i retterne med straffesagerne.   At møde i retten var en af de ting, jeg havde savnet, mens jeg var væk. Det er noget særligt, at du står der i retten med alle dine tanker og forberedelser om en sag, og så skal fremlægge anklagemyndighedens vurdering. Derfor var jeg også lidt spændt på, hvordan det ville være efter mit fravær, men jeg har heldigvis erfaret, at det at møde i retten, er ligesom at kunne cykle – man glemmer det ikke helt.   En ting er dog meget anderledes. Da jeg rejste fra anklagemyndigheden i 2016 var sagerne ”papirsager”, anklagerne slæbte rundt på tasker, ringbind og kasser med papir. Så den største forskel til nu er, at alle sager er elektroniske. Det skal jeg lige vænne mig til, men det kommer hurtigt – og hvor er der kommet mulighed for dejligt overblik i sagerne, efter at de er blevet elektroniske!   #anklager #anklagemyndigheden #karriere

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Anklagemyndigheden

    12.339 følgere

    Ude godt, hjemme bedst! Midt- og Vestjylland tager over her på anklagemyndighedens LinkedIn… Christian Højgaard her.   Jeg er senioranklager ved anklagemyndigheden i Midt- og Vestjylland. Jeg har fået lov til at fortælle lidt om min hverdag, der lige har budt på et større skifte. Vi kender jo alle til det der med, at hverdagen kan være meget omskiftelig. Mit skifte er velovervejet. Jeg er vendt hjem til anklagemyndigheden efter otte år ”ude”.   Det blev til 26 spændende år i anklagemyndigheden i første omgang, inden jeg i 2016 blev ramt af eventyrlyst, og gerne ville prøve kræfter med opgaver på andre arbejdspladser. Jeg havde fået min 25 års medalje, og jeg havde det jo fint.   Tilfældigvis faldt mine tanker om jobskifte sammen med udflytningen af statslige virksomheder og dermed arbejdspladser til bl.a. min hjemby Viborg, og jeg fik først mulighed for at hjælpe Civilstyrelsen med flytningen fra København til Viborg, og derefter var jeg i Erstatningsnævnet. Så gik turen videre til Nævnenes Hus med klagesagsbehandling, og senest har jeg haft en tid i Skattestyrelsen med skattestraffesager. Det har været super godt, udfordrende og spændende, men jeg havde på en eller anden måde altid anklagemyndigheden i baghovedet. Og en følelse af, at jeg nok engang gerne ville tilbage til jobbet som anklager.   Min ”hjemvé” tog til i styrke, jeg savnede livet og opgaverne i anklagemyndigheden. Den meningsfuldhed, som jobbet giver. Derfor var det skønt, at jeg den 1. februar i år kunne begynde i anklagemyndigheden i Midt- og Vestjyllands Politi og endda med mit gamle interesseområde, særlovsstraffesager!   Jeg har haft et onboarding forløb lige som alle andre nye medarbejdere. Det virker. Hvis der måtte have været forhold som jeg af den ene eller den anden grund havde skubbet i baggrunden, så fik jeg lige det hele genopfrisket. Og selvom jeg sidste år fejrede 60 års fødselsdag, så det er vel ikke forkert at sige, at min rejse er et eksempel på, at det aldrig er for sent at rejse ud – og komme hjem igen 😊 Jeg er ikke bare vendt tilbage til anklagemyndigheden. Jeg vender også tilbage her på LinkedIn de kommende dage. #anklager #anklagemyndigheden #karriere #onboarding

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Anklagemyndigheden

    12.339 følgere

    Hun skrev historie som en af Danmarks første kvindelige anklagere. 📜 Karen Berlème-Nix (1883-1975) havde ”altid været en Dame til Fingerspidserne”. Hun var, som Aarhus Stiftstidende beskrev hende, ”en lille sirlig Skikkelse med ladylike Optræden, men bag det blide Ydre er der en skarp Hjerne, der ikke har ladet sig forvirre hverken i Retten eller til Møder”. Som de første kvinder i Danmark opnåede Karen Berlème-Nix og Elisa Bjøreng titel af politifuldmægtig i 1919. Det var også det år, hvor Retsplejeloven trådte i kraft, og hvor anklagemyndigheden blev født. ⚖ Karen Berlème-Nix arbejdede som anklager i Århus, hvor hun blandt andet beskæftigede sig med en række voldsomme sager, der involverede kvinder og børn. Sideløbende med sit erhverv var Karen Berlème-Nix aktiv i kvindebevægelsen og blev i 1931 formand for Dansk Kvindesamfunds kreds i Århus. Her gik hun aktivt ind i kampen for kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet. Hendes bedrifter gik heller ikke ubemærket hen, og i 1950 modtog hun den kongelige belønningsmedalje af 1. klasse med krone. 🏅 Starten af 1900-tallet var på mange måder en brydningstid, hvor det løbende blev diskuteret, hvorvidt kvinder overhovedet skulle have adgang til offentlige embeder. Kvindelige jurister var dengang et sjældent syn, men der er sket meget siden da, og det kan blandt andet ses, når man kigger på kønssammensætningen blandt anklagemyndighedens jurister i dag. I begyndelsen af 2024 udgjorde kvinder to-tredjedele af anklagemyndighedens cirka 800 medarbejdere med en anklageruddannelse. Det er heldigvis fuldstændig ligegyldigt, hvilket køn du er født med, hvis du er interesseret i at blive anklager. Det kan du læse mere om på anklagemyndighedens hjemmeside her: https://lnkd.in/dc4jvF9 #anklager

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Anklagemyndigheden

    12.339 følgere

    Kunne du tænke dig at blive anklager? Mød os til jobmesse i Århus. ⚖ Onsdag den 21. februar afholder foreningen Juridisk Selskab jobmesse for jurastuderende på Aarhus Universitet, hvor anklagemyndigheden selvfølgelig også er til stede. Her kan du møde Rigsadvokatens personaleafdeling og få et indblik i vores grunduddannelse og hvordan det er at være ny anklagerfuldmægtig. Du kan også høre mere om, hvordan det er at stå i retten og retsforfølge strafbare forhold og bidrage til, at Danmark er et af verdens førende retssamfund. Og så kan du jo lige prøve at tage vores helt særlige anklagerkappe på og mærke efter, hvorvidt anklagemyndigheden er noget for dig. De interesserede kan finde os mellem klokken 9 og 14 på Bartholins Allé 8 i Århus, hvor vi holder til i ”forhistorisk kantine”. Vi glæder os til at se dig. #anklager #job #anklagemyndigheden

  • Se organisationssiden for Anklagemyndigheden

    12.339 følgere

    Det var ikke en helt almindelig arbejdsdag for specialanklager Andreas Emil Christensen. Til dagligt arbejder han med straffesager om organiseret kriminalitet i anklagemyndigheden hos Københavns Politi. Men da en svensk delegation med rigspolitichef Petra Lundh i spidsen var på besøg hos Rigsadvokaten, sad specialanklageren med ved bordet. Anledningen til mødet var den bekymrende udvikling, det svenske samfund har været igennem, hvor bandekriminalitet, et stigende antal skyderier og eksplosioner har plaget og præget landet. Derfor var delegationen på besøg for at se på mulige løsninger, der kan være med til at dæmme op for problemet. Det var blandt andet brugen af den særlige paragraf 81 a om dobbeltstraf, svenskerne var interesseret i at vide mere om. Her er det typisk nødvendigt at kunne belyse baggrunden for forbrydelsen, hvilket kan være en vanskelig øvelse. ”Det er meget nemmere at bevise, at en person har begået en forbrydelse, end at bevise, hvorfor personen har gjort det,” siger Andreas Emil Christensen. Før det juridiske værktøj for alvor kan komme i spil, kræver det som udgangspunkt, at anklagere og politi kan bevise, at en gerningsmand er tilknyttet en kriminel gruppering – og at den tilknytning har betydning for det, der er sket. Selvom udviklingen i Sverige skyldes komplekse problemstillinger og næppe kan løses med en enkelt paragraf, håber Andreas Emil Christensen på, at udveksling af erfaringer på tværs af Øresund kan være med til at hjælpe svenskerne på rette vej. ”Jeg bidrager meget gerne til, at der bliver sat en stopper for så meget af den svenske bandekriminalitet som muligt,” understreger Andreas Emil Christensen. #anklager #anklagemyndigheden #jura

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Anklagemyndigheden

    12.339 følgere

    Nu har du muligheden! Justitsministeriets område søger jurister, så hvis du har en drøm om at blive anklager og få erfaring med straffesager, vil vi gerne høre fra dig. Vi tilbyder et udfordrende job med en spændende hverdag i et stærkt fagligt miljø, hvor der altid er mulighed for at sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kollegaer. Gennem vores uddannelsesforløb får du desuden mulighed for faglig og personlig udvikling. Læs mere om jobbet og hvordan du ansøger via linket. Ansøgningsfristen er fredag den 9. februar kl. 12.00. https://lnkd.in/d9Vt5Eaj Det er et krav, at du har bestået eller forventes at bestå juridisk kandidateksamen (cand.jur.). Vi glæder os til at høre fra dig. #anklager #jura #anklagemyndigheden #job

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Anklagemyndigheden

    12.339 følgere

    Vil du specialisere dig i internationalt strafferetligt samarbejde og blive en del af et hold af dygtige anklagere, der arbejder mod at bidrage til løsningen af konkrete straffesager i ind- og udland, samt bidrage til vejleding, forankring og deling af viden på et svært tilgængeligt område i dynamisk udvikling? Så er du den, vi søger, og du får nu chancen for at få en stilling, som sjældent udbydes! Rigsadvokaten søger en til to specialanklagere, som gerne vil specialisere sig inden for det internationale strafferetlige samarbejde i Rigsadvokatens Internationale Enhed, ligesom vi søger en specialanklager til en 1-årig PU-stilling. Læs meget mere om arbejdsopgaverne via linket. https://lnkd.in/dj37UKit Ansøgningsfristen er den 29. januar kl. 12.00. Vi afholder samtaler løbende, og stillingerne er til besættelse snarest muligt. Vi glæder os til at høre fra dig. #anklager #job #ledigstilling #rigsadvokaten #jura

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for Anklagemyndigheden

    12.339 følgere

    Annika Jensen og Lasse Biehl har været med fra start.   Torsdag i Østre Landsret blev 13 mænd idømt i alt 183 års fængsel for at have deltaget i et organiseret netværk, der stod for at indsmugle, distribuere og handle med sammenlagt 1.122 kilo kokain fra 2012 til sommeren 2019. Den omfattende sag, hvor efterforskningen begyndte i Københavns Politi i efteråret 2018, er kendt under navnet Operation Goldfinger og involverede ulovlige kokainleverancer, specialkonstruerede biler med hemmelige rum, pistoler, håndgranater og souvenirbutikker. Torsdag er der også sat punktum for fire års arbejde for anklagerteamet Annika Jensen og Lasse Biehl, der begge er specialanklagere ved Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK), og som har været en del af efterforskningen stort set fra start. De har begge fulgt sagen fra før anholdelserne af de nu dømte og har også fremlagt beviserne for byretten og senest i landsretten, hvor anklager Ann-Sophie Serring (t.v. på foto) hjalp til. ”Sager som disse er ofte enormt komplekse med et stort persongalleri, sårbare vidner og mange tråde til udlandet. Der er ingen grænser for, hvor kriminelles kreativitet slutter, mens pengesporet løbende bliver mere komplekst. Det har derfor været en spændende og faglig udfordring at holde styr på alle trådene, samarbejde med udenlandske myndigheder, lægge planen for bevisførelsen i retten og til sidst, efter bedste evne forsøge at løfte bevisbyrden, når sagen skal behandles i retten,” siger specialanklager Annika Jensen. Mens kokain både er ulovligt, dødsens farligt og en indtægtskilde for kriminelle, så stiger forbruget i Danmark. Her spiller anklagerne en central rolle, når bagmænd bliver smidt i fængsel – som regel i meget, meget lang tid. ”Ved dygtigt politiarbejde er det lykkedes efterforskerne at optrævle et af de mest professionelle netværk overhovedet, der har opereret på tværs af flere landegrænser. Kokain og andre illegale stoffer udgør et yderst alvorligt samfundsproblem i Danmark og resten af Europa, hvorfor det er afgørende at få sat en stopper for både dette netværks og andres handel med kokain,” siger specialanklager Lasse Biehl. Anklager Ann-Sophie Serring, der er i turnus hos SSK, hæfter sig ved, at det også har været et enormt lærerigt forløb. ”At være med på holdet i landsretten i så stor en sag som turnusanklager og samtidig få lov at lære fra erfarne kollegaer ”live” undervejs har været en meget givende og lærerig oplevelse. Jeg fik en stejl læringskurve fra start og blev fagligt udfordret i fremførelsen af et så omfattende og komplekst bevismateriale. Det er helt klart noget, jeg tager med mig videre i min faglige og personlige udvikling som anklager.”

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tilsvarende sider