Man har længe vidst, at flere af de kemikalier, der bruges i plastlegetøj i forskellige dele af verden, kan være sundhedsskadelige. For forældre kan det dog være vanskeligt at undgå plastlegetøj, som indeholder kemikalier, der kan være farlige for deres børn.
Forordninger og mærkningsordninger er forskellige på tværs af regioner og lande, og der er ingen internationale aftaler om, hvilke stoffer der ikke må anvendes i legetøj. I de forskellige forordninger og internationale lister over ”problematiske kemikalier” i legetøj fokuseres der ofte på visse stofgrupper med kendte skadelige egenskaber, såsom ftalater, men der tages ikke højde for alle de mange andre kemikalier, der findes i plastlegetøj.
Forskere fra DTU og University of Michigan har sammen med FN’s Miljøprogram, UN Environment, set nærmere på problemet og analyseret stofferne i forhold til deres egenskaber og de mængder, børnene eksponeres for, med henblik på at bestemme de potentielle sundhedsrisici, der er forbundet med denne eksponering. De har rangordnet kemikalierne efter den risiko, de udgør, og sammenlignet resultaterne med eksisterende lister over skadelige kemikalier fra hele verden. Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Environment International.
”Ud af 419 kemikalier fundet i hård plast, blød plast og skumplast, der bruges i børnelegetøj, har vi identificeret 126 stoffer, herunder 31 blødgørere, 18 flammehæmmere og 8 duftstoffer, der er potentielt sundhedsskadelige for børn og kan medføre cancer eller andre sygdomme. I vores undersøgelse betyder sundhedsskadelig for disse kemikaliers vedkommende, at de estimerede eksponeringsdoser ligger over de lovgivningsmæssige referencedoser (RfD), eller at kræftrisici overstiger de lovgivningsmæssige risikotærskler (alle stoffer i ’rød zone’ i nedenstående figur). Disse stoffer bør prioriteres i forhold til at få dem udfaset i materialer, der bruges til legetøj, og erstattes med sikrere og mere bæredygtige alternativer,” siger Peter Fantke, professor ved DTU Management og leder af undersøgelsen.
Nicolò Aurisano, som er hovedforfatter på undersøgelsen og ph.d.-studerende hos Peter, forklarer, at legetøjsproducenter normalt ikke oplyser om det kemikalieindhold i legetøjet, og at der ikke findes databaser over de materialesammensætninger, der findes i legetøj. Derfor har forskerne indsamlet og undersøgt oplysninger om kemikalieindholdet i de materialer der anvendes i legetøj baseret på kemiske testdata for specifikt legetøj, som er blevet rapporteret i 25 forskellige fagfællebedømte undersøgelser.
Nicolò forklarer: ”Vi har kombineret det rapporterede kemikalieindhold i legetøjsmaterialer med materialeegenskaber og brugsmønstre for legetøjet, dvs. hvor længe et barn typisk leger med et stykke legetøj, om det kommer det i munden, og hvor mange eksemplarer af det pågældende legetøj, der findes i en husstand pr. barn. Vi har brugt disse oplysninger til at anslå eksponeringen ved hjælp af massebalancemodeller og har sammenlignet eksponeringsdoser med doser, under hvilke der ikke er nogen uacceptabel risiko for børnene.”
Forskerne fandt ud af, at børn i vestlige lande i gennemsnit har omkring 18 kg plastlegetøj, hvilket understreger, hvor store mængder plast børn er omgivet af hver dag.
De kemikalier, som ifølge forskernes vurdering kan være sundhedsskadelige for børn, omfatter for eksempel almindeligt kendte ftalater og bromholdige flammehæmmere, men også de to blødgørere butyrat-TXIB og citrat-ATBC, som er introduceret som alternativer til nogle af de problematiske ftalater.
”Disse alternativer viste indikationer på et højt risikopotentiale for at forårsage andre sygdomme end cancer hos de eksponerede børn og bør vurderes yderligere for at undgå ’beklagelige substitutioner’, hvor et skadeligt kemikalie erstattes med et lige så skadeligt alternativ. Samlet set er der ved blød plast højere eksponering for visse skadelige kemikalier, og eksponeringen af børn sker især gennem indånding, fordi børn potentielt indånder kemikalier fra alt legetøj i rummet, mens de normalt kun rører et stykke legetøj ad gangen,” forklarer Peter Fantke.
På vej mod sikker brug af kemikalier i plastlegetøj
Der findes mange lister med informationer om problematiske kemikalier på tværs af produkt- og materialeapplikationer. Det, der mangler, er oplysninger om, på hvilke niveauer brugen af kemikalier i de forskellige applikationer ville være sikker og bæredygtig. Her introducerer forskerne en ny målemetode til benchmarking af indholdet af kemikalier i legetøjsmaterialer baseret på eksponering og risiko.
Peter Fantke forklarer: ”Da man kan finde de samme kemikalier i forskellige koncentrationer på tværs af legetøjsmaterialer, har vi estimeret det ’maksimalt acceptable kemikalieindhold’ for alle de stoffer, der er fundet i plastlegetøj. På basis af disse oplysninger kan beslutningstagerne udvikle benchmarks for forskellige kemikalier i forskellige produkter, og legetøjsvirksomheder kan desuden vurdere mængden af kemikalier, der anvendes til en bestemt funktion, i forhold til disse benchmarks.”
Som forælder vil det fortsat være svært at undgå plastlegetøj, der indeholder skadelige kemikalier, indtil myndighederne inkluderer alle kemikalier og adresserer eksponering via legetøj, der er produceret uden for Europa og importeret til det europæiske marked. Et godt råd fra forskerne er derfor at reducere forbruget af plastmaterialer i almindelighed, undgå legetøj af blødt plast og huske at lufte godt ud i børneværelserne hver dag.
![]()
![]()
![]()
Estimerede eksponeringsdoser for kemikalier i plastlegetøjsmaterialer sammenlignes med referencedoser for andre virkninger end cancer, under hvilke der ikke forventes nogen uacceptabel risiko (øverst), eller kombineret med faktorer med hældningsfaktorer for cancer, der indikerer et carcinogent potentiale (nederst). Kemikalier i den ”røde zone” betragtes som ”problematiske kemikalier” og medfører anslåede eksponeringsdoser, der overstiger referencedoserne (øverst), eller medfører cancerrisici, der er højere end 1 pr. million (nederst).