The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20130507094859/http://www.iprospect.dk/youtube-lanceres-i-danmark

YouTube lanceres i Danmark

01
feb

YouTube, der er verdens største videodelingssite og verdens næststørste søgemaskine, blev grundlagt i 2005. Siden da er YouTube blevet lokaliseret i et utal af lande, bl.a. Sverige i 2008, hvilket gav tro og forhåbninger hos Danske bureauer og annoncører om en snarlig dansk lancering. Der skulle dog gå yderligere 4½ år før det skete. Men nu, d. 7. februar 2013 lanceres YouTube endelig i Danmark. Og det er ikke kun i Danmark, at YouTube udvider. Også Finland og Norge lanceres i samme uge.

Med lanceringen af www.youtube.dk får WebTV en reel renæssance i Danmark, og det giver derfor nu reel mening at snakke TRPer på nettet.

Hvorfor er lanceringen af youtube.dk interessant?

Der bliver lagt 600 videoer ind på YouTube hvert eneste minut, og der bliver samtidig vist 60 timers video i selvsamme tidsperiode på globalt plan. YouTube.com er det tredje mest besøgte site i Danmark med 490.000 unikke brugere om dagen og 2,2 mio. om måneden. Det er bestemt ikke kun et ungdomsmedie, som mange kunne tro. Faktisk udgør danskere over 35 år knap 60 % af brugerne.

Når Youtube.dk lanceres i Danmark, åbnes et bredere udsnit af indholdet på YouTube for de danske brugere. Nogle af disse områder har hidtil været aflukket for danskerne grundet bl.a. Koda-afgifter. Endelig åbnes der med de nye annoncørmuligheder en helt ny verden, som giver dig mulighed for at eksponere de mange danske brugere for relevante, målrettede annoncer i form af bannere, tekst og videoer.

Hvilke annoncørmuligheder bliver der på youtube.dk?

Der bliver flere annonceringsmuligheder på youtube.dk, uanset om du har en videokanal og ønsker at promovere egne videoer den vej, eller det er trafik ud af sitet, som du søger.

Nedenstående giver et kort overblik over mulighederne på YouTube.dk. Det gælder primært, hvis du ønsker at promovere 1) egne videoer ved hjælp af “True view”, 2) ejerskaber, 3) trafik ud af sitet eller 4) egen video.

True view in-stream

Din video bliver vist i forbindelse med en anden video fra YouTube. Det vil fungere som en preroll eller potentielt midt i den anden video. Brugerne vil til hver en tid kunne slå din video fra. Du betaler, når brugerne har set 30 sekunder – eller når de har set din video til ende, hvis den er kortere end 30 sek.

True view in-search

Din annonce for din video fremkommer i søgeresultatet efter en brugers søgning. Dette enten foroven eller ude til højre, som vi kender det fra Google AdWords. Du betaler, når brugerne vælger din video.

True view in-display

Bliver vist i forbindelse med andres videoer, men kun ude til højre, hvor du betaler for de brugere, der vælger at se din video.

True view in-slate

Disse bliver vist inden partnervideoer bliver vist. Men kun hvis disse er længere end 10 min. In-slate kan ligeledes blive vist midt i de lange videoer som almindelig reklameblok. Du betaler kun, hvis en bruger vælger at se din video.
Ejerskaber

Ejerskabstyperne er mange, lige fra almindelige megaboard (masthead) til store ekspanderende bannere, der vil fylde hele skærmen med eller uden videoer i. Ligeledes bliver mulighederne for ens egen videokanal væsentligt bredere og mere spændende, som f.eks. denne for Playstation Wonderbook: http://www.youtube.com/playstationfun

Der er selvfølgelig forskellige segmenteringsmuligheder på Trueview-annoncerne ud fra de oplysninger, YouTube har om brugerne. Hermed kan du skabe audiences og sikre, at annoncerne bliver så relevante som overhovedet muligt.

Udover disse og andre annonceringsmuligheder, som almindelige bannere, bliver der andre forbedringer for både annoncører, bureauer og brugere, bl.a. al den SEO-mæssige værdi som YouTube.dk vil give de danske annoncører. Men det må I læse om en anden gang, eller spørge jeres iProspect konsulent.

Skrevet i Blog, PPC, YouTube

  • The iProspect way

    Engagement, troværdighed og passion. Tre ord der danner grundlag for måden, vi arbejder på hos iProspect.

    Men vi er naturligvis mere end ord. Vi er en troværdig rådgiver for vores kunder, og vi leverer resultater hver eneste dag.

    The iProspect Way er vores løfte om at:

    • Vi brænder for at levere værdi til din virksomhed - til fordel for dine kunder.
    • Vi finder den rigtige tekniske formel til hver enkelt kundes unikke behov - baseret på egenudviklede, skræddersyede løsninger og vores mange innovative samarbejdspartnere.
    • Vi vil facilitere opsætning af mål og præsentere gode business cases for, hvordan vi planlægger at opnå de mål, for på den måde at skabe succes for din virksomhed.