Er du også stadig i tvivl om, hvor dit kryds skal sættes på tirsdag, så er du ikke alene.

Mange er stadig i tvivl, mange flytter konstant, og vælgerne er nådesløse i deres evaluering af politikerne.

Det siger valgforsker fra Københavns Universitet Kasper Møller Hansen om de meningsmålinger, der er kommet i løbet af hele valgkampen.

- Vælgerne er troløse. De flytter sig umiddelbart, hvis de ikke føler, det parti lever op til det, de havde forventet, siger han.

Det kan eksempelvis ses, hvis man dykker ned i De Konservatives målinger. Partiet og særligt formand Søren Pape Poulsens popularitet steg til vejrs i begyndelsen af valgkampen, og havde der været valg den 25. august, var partiet løbet med 16,7 procent af stemmerne.

Men som tiden gik, fik buen et knæk, og en måling fra den 20. oktober viser, at de ser ud til at måtte tage sig til takke med syv procent.

Modsat er det gået Liberal Alliance. Den 20. oktober stod de til syv procent, mens de måtte nøjes med 3,1 procent af stemmerne den 25. august.

Valgkampens dagsorden ændrer sig hele tiden

En af grundene til, at meningsmålinger konstant rykker sig, kan ifølge Kasper Møller Hansen være, at valgkampens dagsorden hele tiden ændrer sig.

Hvor valgkampen ved det sidste folketingsvalg i høj grad fokuserede på klimaet, er det denne gang ikke lige så tydeligt, hvilket emne der fylder mest.

- Der har været en masse spørgsmål - energi, inflation, krig, klima. Der har været alle de her meget store spørgsmål, som har været kendetegnende for valgperioden, og det tror jeg simpelthen har rørt rundt i vores politiske kompas.

- Jeg er overrasket over, at dagsordenen bliver ved med at være fragmenteret. Den ændrer sig nærmest dagligt. Partierne konkurreret stadigvæk om, hvad der egentlig skal på dagsordenen, siger Kasper Møller Hansen.

Og netop dét er højst usædvanligt, forklarer valgforskeren og pointerer samtidig, at vælgernes rykken rundt aldrig har været så voldsom.

- Bevægeligheden er uge til uge tre gange større, end vi normalt ser i en valgkamp. Det er en bevægelighed, som vi slet ikke har oplevet før, siger han.

Valgforsker: "Mit hoved eksploderede"

Valgforsker ved Aarhus Universitet Martin Vinæs er også paf over valgkampens meningsmålinger.

Han fik sig noget af en overraskelse, da han i sidste uge fik tilsendt en meningsmåling, hvor vælgere i blå blok bliver spurgt, hvem deres foretrukne statsministerkandidat er.

- Der kan jeg se, at det Lars Løkke Rasmussen (M), der er den mest foretrukne statsministerkandidat, siger Martin Vinæs i gårsdagens udgave af Genstart.

Det fik - med hans egne ord - hans hoved til at "eksplodere".

- Alt det, som jeg har tænkt og troet, jeg vidste om landets politik, hænger ikke sammen længere. Den måde jeg har forstået Lars Løkke Rasmussen, og den måde jeg har forstået de borgerlige vælgere, så kan jeg ikke forstå, at de lige pludselig vil have ham, siger Martin Vinæs.

Efter lidt betænkningstid kommer han alligevel frem til følgende forklaring:

- De to andre borgerlige kandidater, Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape, er bare ekstremt upopulære både i deres parti og blandt blå vælgere. Derfor har blå blok været delt, og det er altid lettere at sejre over en fjende, der er delt, vurderer han.

Et historisk valg

Som altid er meningsmålinger behæftet med en række usikkerheder, og der er ingen, der ved, hvor landet står, før vælgerne har trukket gardinet for og sat det endelige kryds på tirsdag.

- Det bliver spændende, og det bliver enormt uforudsigeligt, hvad der præcis sker. Der vil komme rigtig mange spændende overraskelser til tirsdag, tror jeg, siger Kasper Møller Hansen.

Martin Vilnæs får også svært ved at holde sig i ro på valgdagen.

- Der er historisk mange, der vil pege på et nyt parti, der er historisk mange, der har skiftet parti, og vi står måske for første gang siden 1970'erne med et valgresultat på valgaftenen, hvor vi stadig ikke aner, hvem der bliver statsminister. Det er da superspændende, siger han.