Island ryster: Mere end 10.000 jordskælv på under en uge

Det er ikke til at sige, hvornår jordskælvene stopper, vurderer ekspert.

Jordskælvene ramte i onsdags Reykjavik, så gader og huse rystede. Ingen kom heldigvis til skade. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Scanpix)

Siden i onsdags har mere end 10.000 jordskælv rystet Island.

Det mest voldsomme af jordskælvene skete i onsdags, hvor rystelserne kunne mærkes i gaderne og husene i Reykjavik.

Skælvet blev målt til 5,7 på Richterskalaen. Det er det voldsomste jordskælv i den del af landet i flere år.

Heldigvis kom ingen til skade under rystelserne på trods af, at mange islændinge stadig arbejder hjemme på grund af coronanedlukninger.

Det fortæller Benedikt Halldórsson, der er professor på University of Iceland og ved Islands Meteorologiske Institut, hvor han forsker i jordskælv.

- Mange sidder stadig derhjemme og arbejder, men vi er vant til jordskælv heroppe. Vi ved derfor, at vi ikke skal stille tunge vaser eller store stabler bøger på hylder over vores senge eller siddepladser, siger han.

Ingen ved hvornår rystelserne stopper

Rystelserne begyndte i onsdags med det store skælv, der gav gaderne i Reykjavik en rusketur.

Siden har mindre jordskælv nærmest konstant kunnet måles. Mere end 10.000 jordskælv er indtil videre blevet registreret, og det ser ikke ud til at stoppe, fortæller Benedikt Halldórsson.

- Lige nu ser det ud til at fortsætte. I fredags var der lige en periode om formiddagen, hvor der var helt stille, men så begyndte det igen, siger han.

Hvornår det stopper er svært at sige.

- De fleste af de her sværme af jordskælv stopper på et eller andet tidspunkt. Typisk kommer det voldsomste skælv først. Det fortsætter noget tid med mindre og mindre skælv, indtil det til sidst dør ud. Det handler om, at jorden skal af med den overskydende energi, så der igen kommer en balance, siger han.

Jordskælvene sker på Reykjanes - en halvø sydvest for hovedstaden Reykjavik. Heldigvis er epicentret oppe i bjergene, hvor der ikke rigtig bor nogen mennesker. (© Volcanodiscovery.com)

Jordskælv er dagligdag på Island

Havde den samme række af jordskælv ramt Danmark, ville det have været en kæmpe nyhedshistorie - og et kæmpe chok for os.

Det er nemlig sjældent, at vi i Danmark bliver ramt af den slags. Men sådan er det ikke på Island, fortæller Benedikt Halldórsson.

- Det er dagligdag for os heroppe. Vi bor jo midt i en jordskælvszone. Det betyder, at vi er forberedte på rystelserne. Vi har et af de strengeste bygningsreglementer i forhold til at jordskælvssikre vores huse i verden, og vi lærer i skolen, hvordan vi skal forholde os, når der kommer et jordskælv.

Island bliver ofte ramt af jordskælv, fordi øen ligger midt i en zone, hvor to oceanplader bevæger sig længere og længere væk fra hinanden.

Når pladerne giver sig og rykker længere fra hinanden, giver det et ryk i undergrunden. Den energi forplanter sig og bliver til rystelser. Det er altså noget, der sker med jævne mellemrum.

En revne løber tværs hen over Island. Den er det visuelle bevis på, at Island langsomt er ved at splitte op i to øer. På den ene side trækker den Nordamerikanske plade USA længere og længere væk fra Europa, og på den anden side af revnen trækker den Eurasiske plade i den modsatte retning.

Island bliver stille og roligt revet over i to. Midt gennem landet løber en kløft, hvor de to kontinentalplader langsomt driver fra hinanden. Her ses området Thingvillir, hvor kløften løber igennem. Her er der anlagt en sti, så kan man gå ture i den. I andre dele er den fyldt med vand og turister dykker ned i det klare vand midt mellem to tektoniske plader. (© Alex He / Unsplash.com)

Jordskælvene mildere end ved Stillehavet

Selvom Island ligger midt i en jordskælvszone, bliver skælvene aldrig lige så voldsomme som dem, der ryster Japan eller Californien med kyst ud til Stillehavet.

Jordskælvet, der førte til ulykken på atomkraftværket ved Fukushima i 2011, nåede eksempelvis helt op på 9 på richterskalaen.

De kraftigste jordskælv, der nogensinde er registreret i Island, er ‘kun’ nået op på 6,9. For hvert point på den skala er jordskælvet ti gange voldsommere. Der er altså kæmpe forskel på en syver og en nier.

Jordskælvene bliver simpelthen aldrig så slemme i Island, fordi undergrunden er fuld af sprækker og revner, fortæller Benedikt Halldórsson.

- Jordskælv fungerer ligesom ringe i vandet. De er kraftigst der, hvor du har kastet stenen i, og så dør de langsomt ud. De mange sprækker i undergrunden gør, at rystelserne dør endnu hurtigere ud, fordi de har sværere ved at rejse igennem en jordskorpe fuld af huller, siger han.

I Stillehavet sker mange af jordskælvene dybt under vandet og havbunden. Jo dybere, desto nemmere kan de rejse gennem jorden. I Island derimod sker de tættere på overfladen.

- Vi ved, at overfladiske jordskælv kan rejse kortere afstande. Det er jo heldigt for os, det betyder, at vi aldrig bliver lige så hårdt ramt som andre jordskælvsområder, siger Benedikt Halldórsson.

Unormalt med så mange efterskælv

Når der sker et stort jordskælv, er det normalt, at der kommer en række mindre efterskælv, fortæller Trine Dahl-Jensen, der er seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), hvor hun forsker i jordskælv.

Men det er sjældent, der kommer så store jordskælv i Island.

- De er vant til jordskælv deroppe, men det her er alligevel usædvanligt. Det sker kun med mange års mellemrum, siger hun.

Hun understreger dog, at islændingene er blevet ekstremt gode til at måle de senere år. Derfor kan der være flere større jordskælv i fortiden, der har resulteret i den slags sværme her, hvor man bare ikke har opdaget det.

- De har rigtig mange små målestationer stående deroppe. Det betyder, at de kan måle selv små rystelser. Det kunne de ikke for 50-100 år siden, siger hun.

Danmark blegner sammenlignet med Island

Fordi Island ligger ovenpå to kontinentalplader, der trækker i hver sin retning, sker der altså mange flere jordskælv end de fleste andre steder.

- Større jordskælv i Danmark sker med årtiers, ja nogle gange, århundreders mellemrum. I 1759 ved vi eksempelvis, at der skete et jordskælv på omkring 5 i Gøteborg. Det ramte også Danmark og gav skader på domkirken i Aalborg, Bodolfi Kirke, siger Trine Dahl-Jensen.

I Danmark sker skælvene sjældent, fordi vi befinder os midt inde på en kontinentalplade.

- Når de sker herhjemme, kalder vi dem intraplade-jordskælv. De sker, fordi den eurasiske kontinentalplade bliver klemt af andre kontinentalplader fra nordøst. Det lægger et pres på undergrunden, og på et eller andet tidspunkt, kan klippegrunden ikke klare mere pres og brister. Det fører til jordskælv, siger hun.