Det er snart tre år siden, at et flertal af de britiske vælgere besluttede, at Storbritannien skulle forlade EU.

Alligevel skal de britiske vælgere i dag tage stilling til, hvem de vil sende til Europa-Parlamentet.

De britiske politikere kan nemlig ikke blive enige om, hvordan de skal sige farvel til EU, og derfor vajer det britiske Union Jack-flag stadig uden for EU-institutionerne.

Herhjemme har politikerne fulgt nøje med i det både langstrakte og noget tumultariske brexit-forløb. Og det har også sat sit præg på dansk politik.

Ikke mindst på de mest EU-skeptiske folketingspartier, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der begge har sat ønsket om en lignende dansk dexit-afstemning på standby.

- Helt principielt mener jeg, at danskerne på et tidspunkt skal spørges om, hvad relationen til EU skal være. Men det skal i givet fald været en situation, hvor vi kan fortælle danskerne, hvad de forskellige muligheder er, siger Peter Kofod, der er Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet.

- Lige nu ved vi hverken, hvad brexit vil udvikle sig til, eller hvordan EU kommer til at se ud, når det her store, EU-kritiske land forlader klubben.

Svække, nedbryde og afskaffe EU

En lignende melding kommer fra Nikolaj Villumsen, der er Enhedslistens spidskandidat til valget på søndag.

- Vi har lært noget af brexit. Vi ønsker ikke at kopiere det kaos, vi har set i Storbritannien, siger han.

- Derfor mener vi ikke, at det er aktuelt med en folkeafstemning i Danmark, før vi har en afklaring på Storbritanniens fremtidige relation til EU. Det er vigtigt, at vi har mulighed for at vurdere flere forskellige alternativer til det nuværende samarbejde.

Det er første gang i Enhedslistens 25 år lange historie, at det stiller op til et europaparlamentsvalg.

I dag er venstrefløjspartiet repræsenteret i Europa-Parlamentet gennem den tværpolitiske Folkebevægelsen mod EU, hvis altoverskyggende mål er at få Danmark ud af EU-samarbejdet.

Og Enhedslisten går, ifølge sit eget partiprogram, efter at ”svække, nedbryde og afskaffe EU”.

En løsere tilknytning til EU

Selvom partiet har udskudt en dexit-afstemning på ubestemt tid, understreger Nikolaj Villumsen, at Enhedslisten stadig er ”grundlæggende modstander af EU”.

- Der er kæmpe store problemer med EU, og det bevæger sig i en retning, der er helt forkert. Jeg stiller op for at skabe et mere grønt, solidarisk og demokratisk samarbejde i EU.

Men også for at afskaffe det, som I skriver i partiprogrammet?

- Vi så gerne et fuldstændigt og grundlæggende andet europæiske samarbejde, der sætter hensynet til klimaet og lønmodtagerne over hensynet til virksomheders profit. Det er vores vision for et europæisk samarbejde. Men når vi stiller op, så er det for at kæmpe for selv den mindste forbedring, vi kan få, siger han.

Skal Danmark så stadigvæk ud af EU?

- Jeg så meget gerne, at Danmark fik en løsere tilknytning til EU, end vi har i dag. Eksempelvis som Norge har det, hvor man kan handle og samarbejde, men hvor man har større demokratisk råderum til at gå foran med den grønne omstilling, siger Nikolaj Villumsen.

Tror du nogensinde, at Danmark forlader EU?

- Det er op til den danske befolkning at beslutte det. Men EU bevæger sig i en mere og mere centralistisk retning, og jeg tror i virkeligheden, der er mange danskere, som vil sige ”ellers tak” til det. Men nu må vi se.

DF: Vi tager debatten bagefter

Danskernes opbakning til EU-samarbejdet er steget siden brexit-afstemningen den 23. juni 2016.

En måned inden den britiske afstemning lavede Epinion en meningsmåling for DR Nyheder, der viste, at 44 procent af danskerne ville stemme ja, hvis de skulle til en folkeafstemning om dansk EU-medlemskab. 37 procent ville stemme nej.

Da det samme spørgsmål blev gentaget små to år efter, ville 55 procent af de adspurgte stemme ja til EU-medlemskab, mens 28 procent ville stemme nej.

Hos Dansk Folkeparti vil Peter Kofod ikke svare på, om han mener, at Danmark bør forlade EU-samarbejdet.

- Hele pointen er, at vi ikke har en ind-eller-ud-afstemning nu. Vi vil faktisk gerne kende de forskellige valgmuligheder, og vi skal vide, hvordan Storbritannien får det uden for EU. Men jeg er også dybt bekymret for, hvad det er for et EU, der er tilbage uden Storbritannien, siger DF’eren.

Derfor vil Dansk Folkeparti også bruge brexit-ventetiden på at forandre EU indefra, forklarer Peter Kofod.

Dansk Folkeparti har for nylig valgt at alliere sig med blandt andet det italienske regeringsparti Lega og Marine Le Pens Rassemblement National og danne en EU-skeptisk højrefløjsalliance. De vil skabe en gruppe i Europa-Parlamentet efter valget, som skal tage kampen op med de pro-europæiske partier.

- Nationalstaterne skal tilbage i førertrøjen, og vi skal have EU ned i en størrelse, hvor det kan blive et bedre EU, mener han.

Tror du nogensinde, at Danmark kommer ud af EU?

- Jeg synes, vi skal afvente brexit og se, hvordan det går med Storbritannien. Jeg er overbevist om, at et meget stort land som Storbritannien nok skal klare det med skindet på næsen. Men vi må se. Og så tager vi den anden debat bagefter.

Folkebevægelsen: Forfejlet kurs

Men den kurs er helt forfejlet, mener Rina Ronja Kari, der er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU.

- Vi har prøvet i 40 år, og man kan ikke forandre EU grundlæggende indefra. Derfor er det dybt naivt, at nogle politikere nu går rundt og siger: ’Stem på mig, så skal alt blive godt’. Nej, det gør ej, siger Rina Ronja Kari.

Hun mener derfor fortsat, at Danmark skal melde sig ud af EU. Og her behøver man ikke at vente på, hvad der i givet fald sker i Storbritannien, understreger hun.

- Den britiske brexit-proces har ikke været særlig god, men vi skal ikke gøre det samme som Storbritannien. For min skyld kunne man gerne udskrive en folkeafstemning om Danmarks forhold til EU dagen efter europaparlamentsvalget, siger hun og forsætter:

- Det er rigtig ærgerligt, at vi er de eneste, der vil have en folkeafstemning. Vi kan godt holde en afstemning, selvom et flertal af folketingspartierne gerne vil blive i EU. Det er egentlig et demokratisk spørgsmål om at spørge borgerne, hvad de gerne vil.

Selvom Folkebevægelsen mod EU ikke har ladet sig skræmme af brexit, så understreger Rina Ronja Kari, at bevægelsen har lært en del af den kaotiske proces.

- Vi foreslår, at der bliver udskrevet en folkeafstemning, der skal afholdes et år efter. Det år kan man så bruge til at få diskuteret grundigt igennem, hvad alternativerne til EU er, forklarer hun.

Hvornår tror du så, at Danmark er ude af EU?

- Jeg tror ikke, det kommer til at ske lige foreløbig. Men jeg tror, at der vil være et stadigt voksende pres, når vi kommer lidt længere ud i fremtiden, for så vil borgerne se alle de alvorlige konsekvenser af EU-medlemskabet. Men det er svært at give et præcist tidsestimat på det.

Her kan du møde de danske spidskandidater til EP-valget: