Da Danmark valgte at deltage i den kontroversielle Irak-invasion i 2003, var ambitionen klar.
Der skulle spredes demokrati og frihed, mens truslen mod international sikkerhed fra hele regionen omkring det olierige land skulle fjernes.
Men snart 11 år efter, at de første amerikanske fly- og raketangreb ramte særligt udpegede mål i Irak, er situationen i landet kaotisk.
Vigtig provins ude af regeringens hænder
Den berygtede terrororganisation Islamic State of Iraq and the Levant (ISIS), der har nære forbindelser til al-Qaeda overtog for nylig kontrollen med den stærkt symbolske by Fallujah, kun 70 kilometer fra hovedstaden Bagdad.
Samme by blev ellers indtaget af amerikanske styrker i slutningen af 2004, hvor op mod 100 amerikanske soldater mistede livet under voldsomme kampe, mens 700 blev sårede. Amerikansk militær har kaldt slaget om Fallujah for de voldsomste siden slaget om Hue under Vietnamkrigen.
Det er derfor første gang siden 2004, at islamistiske oprørere kontrollerer territorium i den store og vigtige Anbar-provins. Nu er der ingen amerikanske eller danske tropper til at drive dem ud.
Kampene i området begyndte begyndte ved byen Ramadi den 30. december, efter at irakisk militær ryddede en sunni-muslimsk protestlejr.
Trods irakisk militærs ihærdige forsøg på at genvinde kontrollen med byerne, er det endnu ikke lykkedes, skriver flere internationale medier.
Maliki under massivt pres
Anbar-provinsen er vigtig, fordi den grænser op til Jordan, Saudi-Arabien og ikke mindst Syrien, hvor en blodig borgerkrig lige nu hærger, og et utal af grupper med forbindelser til al-Qaeda kæmper om magten. Mange af dem har de seneste måneder taget turen over grænsen til Irak og styrket oprøret.
ISIS' militære fremskridt er et kæmpe problem for Iraks premierminister, Nouri al-Maliki, og et gigantisk tilbageskridt i kampen for at komme den udbredte sekteriske vold til livs, mener iagttagere.
I går appellerede den irakiske preimereminister til borgerne i Fallujah om, at de hjalp med at drive islamisterne på flugt.
- Premiereministeren appellerer til stammerne og befolkningen i Fallujah om at udvise terroristerne fra byen for at undgå, at de ender i bevæbnede sammenstød, lød det i en udtalelse fra Malikis embedsfolk.
Oprørerne er en del af sunni-mindretallet i Irak, der beskylder den shia-ledede regering i Bagdad for omfattende diskrimination og angreb.
USA ramt på stoltheden
Amerikanerne forlod Irak for to år siden og har afvist at indsætte tropper igen. I stedet vil de bidrage med militært materiel. Det Hvide Hus oplyser ifølge BBC, at flere droner er på vej, og inden for et par måneder vil de såkaldte Hellfire-missiler ankomme til Irak.
- Vi overvejer ikke at indsætte folk på landjorden. Dette er irakernes kamp. Vi vil støtte dem i deres kamp, men i sidste ende er det dem selv, der skal vinde den, og det er jeg sikker på, at de kan, siger USA's udenrigsminister John Kerry til Associated Press.
Volden nåede i 2013 sit højeste niveau i Irak siden de sekteriske opgør i 2006 og 2007, hvor titusindvis af mennesker blev dræbt, da shiamuslimer og sunnimuslimer sloges.
Ifølge FN er mere end 8.000 irakere døde i 2013.
DR.DK sætter i de kommende dage fokus på, hvad det er for et Irak, som Danmark har forladt.